GO'

Her er de ti mest sete tv-serier i 2019 - stem på årets bedste

26. januar uddeles Go' Seerprisen til den årlige danske film og tv-prisuddeling, Robert, der afholdes af Danmarks Film Akademi. Vinderen kåres af seerne. Pawel Marek Binczycki / TV 2

For første gang får publikum og seerne lov til at bestemme, hvem der skal modtage en af årets største filmpriser. Her kan du afgive din stemme.

'Badehotellet', 'Baseboys III', 'Bedrag III', 'DNA', 'Doggystyle II', 'Fred til lands', 'Lykke-Per', 'Min bedste vens historier', 'Parterapi' og 'Tinka og kongespillet'.

Sådan lyder titlerne på årets ti mest sete danske tv-serier.

Det viser en ny liste offentliggjort af Danmarks Film Akademi, der afholder Robert Prisen 2020, hvor årets største film- og tv-priser uddeles 26. januar.

Og de ti tv-serier er blandt de nominerede til en ny pris.

Det er normalt Filmakademiets medlemmer, der nominerer og vælger modtagerne af de prestigefulde Robertpriser. Men i år får også publikum og seerne lov til at bestemme, hvem der skal modtage en af aftenens priser: Go' Seerprisen.

Den nye Go’ Seerpris er blevet til i samarbejde med TV 2 og tildeles den tv-serie, som seerne mener, er årets bedste.

Hvem vinderen bliver, afsløres til showet, som kan følges live fra den røde løber og til den sidste pris er uddelt.

Afstemningen sluttede 24. januar klokken 12.00. Vinderen afsløres 26. januar ved årets Robert-prisuddeling.