Mark Abildhauges HIIT-træningsprogram
Her ses de øvelser omtalt i 'Go' morgen Danmark' 27. januar 2020. Øvelserne er beskrevet af fysioterapeut Mark Abildhauge.
Her er et HIIT-træningsprogram kombineret med nogle styrkeøvelser, som er nem at lave i hjemmet eller på farten.
Det kræver ikke noget udstyr, men du får pulsen op og får brugt de fleste store muskelgrupper.
Seks øvelser:
- Squats (evt. med et lille hop).
- Sprællemand.
- Mavebøjninger.
- Burpees.
- Rygbøjninger.
- Skyggeboksning med høje knæløft.
Hvor længe skal du udføre øvelserne?
(Hver øvelse gennemføres som efter dit træningsniveau).
Begynder: 20 sek arbejde - 40 sek. + Aktiv pause.
Øvede: 30 sek. arbejde - 30 sek. + Aktiv pause.
Super: 40 sek. arbejde - 20 sek + Aktiv pause.
Dette sæt tager seks minutter og kan gentages to-tre gange alt efter, hvor god form du er i.
Du kan selv sætte andre øvelser ind i protokollen, hvis du har nogle øvelser, du synes, er gode.
Det gælder bare om at holde et tempo, og øvelserne skal føles hårde eller meget hårde. Du skal ikke være i stand til føre en samtale under konditionsøvelserne. Så ved du, at intensiteten er ok.
Rigtig god træning.
Se Mark Abildhauge demonstrere og forklare øvelserne på TV 2 PLAY