Spis din hjerne i topform

16x9

En sund livsstil er fundamentet for en velfungerende hjerne.

Men der er faktisk endnu mere du kan gøre. De seneste års forskning har nemlig vist at den rigtige "hjerne-mad", kan hjælpe dig til en bedre koncentration, motivation, kortere reaktionstid, mindre stressfornemmelse og sågar også beskytte mod den naturlige aldring af hjernen.

Og kombinerer du med motion, så får du optimal beskyttelse af hjernen.

Ud over de 6 sunde grupper af fødevarer, som du kan se i boksen til højre, er motion også helt essentielt for din hjerne.

Man har i mange år ikke troet, at det var mulig at danne nye hjerneceller - men forskere fra Karolinska Instiuttet i Sverige, præsenterede sidste år opsigtsvækkende resultater. Ikke alene fandt de, at motion har en effekt der minder om antidepressiv medicin, men også at det stimulerer dannelsen af nye hjerneceller og forbindelsen mellem hjerneceller, hvilket har stor betydning for f.eks. indlæring og hukommelse.

Det betyder at du kan blive både gladere og klogere af motion, samt forebygge hjernens naturlige aldringsproces.

Det er især den naturlige aldring af hjernen og dermed nedbrydelse af hjerneceller, der er i fokus, når specielle fødevarer fremhæves. Og her er de sunde fedtsyrer fra fisk, nødder og frø noget af det meste effektive.

Men også bær og fuldkornsprodukter har en præventiv effekt.