Sådan fjerner du de værste pletter efter julefrokosten

16x9

Har du en plettet dug eller skjorte efter weekendens julefrokost så frygt ikke.

Har du en plettet dug eller skjorte efter weekendens julefrokost så frygt ikke. Professionel husmor Ann-Alicia giver gode råd til at fjerne selv det vanskeligste snavs.

Julefrokoster og julefester er i fuld gang over det ganske danske land. Udover tømmermænd er en af konsekvenserne dagen derpå, at adskillige pletter nu skæmmer den fine duge eller den hvide skjorte.

Men hvad enten pletterne skyldes karrysild, rødvin, flæskesteg, rødkål eller læbestift - alle ting der giver nogle standhaftige pletter - så er der råd for det.

Og dem giver professionel husmor Ann-Alicias Thunbo Ilskovs dig en stribe af. Rådene er listet nedenfor:

1. Pletter på dugen:
- Rengør dugen, mens den er på bordet

- Pletfjern alle dugens pletter med enten opvaskemiddel eller glycerin og lad den ligge et par timer eller natten over og vask så dagen efter

- Rødvin neutraliseres hurtigt og opløses med enten danskvand, hvidvin eller vand. Sug det op med et viskestykke. Dernæst direkte i maskinen. Er det ikke muligt, eller er pletten tørret ind, så væd den i glycerin, og lad den trække i et par timer hvorefter den vaskes

- Pletter fra papirservietter og konfetti fjernes med opvaskemiddel. Har man en beskyttelsesdug i plastic, der har fået pletter på fra konfetti så hæng den ud i regn og blæst

- Karrysild fjernes med opvaskemiddel eller glycerin

- Rødkål fjernes med opvaskemiddel, sprit, 8% ufortyndet salmiakspiritus. De fleste frugt- og farvepletter går dog af ved en kogevask

- Fedtpletter fjernes med opvaskemiddel

2. Pletter på tøjet:
- Læbestift og makeup på kraven fjernes med rensebenzin, opvaskemiddel eller sprit

- Hårdføre pletter på hvidt tøj fjernes med klorin eller brintoverilte

- Lugter tøjet af sved eller er der svedpletter, lægges det i eddike

3. Rengøring og oprydning:
- Når der ryddes op, så gør det i etaper. Start med skrald og ryd efterfølgende al mad væk. Tag dernæst tallerkener og bestik og til sidst glas, som stilles for sig. (Mange glas og fade skal vaskes i hånden, så vent med dem, så køkkenet ikke bliver for overfyldt og det vælter rundt).

- Rengør med noget, der dufter, hvis der er blevet røget. Og sæt i øvrigt skåle med eddike, hvis der ryges. Luft ud, luft ud!

- Brug støvsugeren flittigt!

I et tidligere indslag fra Go'morgen Danmark kan du se, hvordan du kommer pletterne til livs - se videoen nedenunder her.