Husmorporno storsælger i hele verden

Pisk, lak og læder! Seksuelt pirrende S/M-bog slår alle salgsrekorder og skal nu filmatiseres

S/M-romanen 'Fifty Shades of Grey' er blevet en kæmpe succes inden for genren "mommy porn", på dansk kendt som husmorporno.

Bogen har slået alle salgsrekorder, og nu skal den filmatiseres. Litteraturstuderende Karen Dich forklarer, hvad der er så tiltrækkende ved S/M-romanen.

"Det er erotisk, men det er pikant. Det er ikke pornografisk - også selv om det er S/M," siger hun til Go'morgen Danmark.

Meget sanselig roman
Romanen blev udgivet i 2011 og er skrevet af E. K. James. Den har toppet best-seller-lister i USA, Storbritannien og det meste af verden og overgår endda Harry Potter-serien.

"Jeg tror, man skal 100 sider ind, før de begynder at nærme sig hinanden seksuelt, men det er en meget sanselig roman. Der er mange beskrivelse af, hvordan hun har det mig sig selv, sin krop og andre menneskers kroppe,"

'Fifty Shades og Grey' kan lige nu kun fås på engelsk, men til august udkommer S/M-bogen på dansk.