Her er 5 ting du skal gøre i dit soveværelse

16x9

Du forbinder sikkert dit soveværelse med primært to ting: Søvn og sex. Bliv endelig ved med det, men sørg samtidig for, at dit soveværelse er så rent som muligt - det er nemlig godt for dit helbred.

- Husstøvmiderne elsker dit soveværelse, hvor de stortrives i dit beskidte sengetøj og nullermændene under sengen, siger lektor i hygiejne, fødevarevidenskab og teknologi fra Professionshøjskolen Metropol, Michael René, til tv2.dk.

Lyder det ulækkert? Så læs med her, hvor hygiejneeksperten guider dig gennem fem enkle måder at undgå de klamme husstøvmider og de allergiske reaktioner deres ekskrementer kan give dig.

1. Du skal støvsuge din madras
Husstøvmider er en naturlig bestanddel af boligen. De lever af hudskæl fra mennesker og dyr. Mange mennesker bliver overfølsomme over for ekskrementerne fra husstøvmider og udvikler høfeber, astma eller allergi.

Derfor er det vigtigt, at du holder din madras så ren som muligt. Støvsug den samtidig med dit soveværelse en gang om ugen og åben vinduet, mens du er i gang. På den måde minimerer du forekomsten af husstøvmider - og dermed risikoen for at udvikle overfølsomhed og husstøvmideallergi.

2. Skift dit sengetøj ofte
Vask dine lagner og dit sengetøj en gang om ugen eller som minimum en gang hver fjortende dag. På den måde minimerer du ligeledes forekomsten af husstøvmider og risikoen for at udvikle overfølsomhed og husstøvmideallergi.

3. Luft ud flere gange dagligt
Luft ud, nĂĄr du alligevel suser rundt. Der skal luftes ud to til tre gange om dagen i fem til 10 minutter. En god regel er at lufte ud om morgen, nĂĄr du stĂĄr op, om eftermiddagen, nĂĄr du kommer hjem og om aftenen, efter du har spist.

4. Vask dit sengetøj ved minimum 60 grader
Vask dine lagner og sengetøj en gang om ugen eller som minimum en gang hver fjortende dag. Vask ved minimum 60 grader. På den måde minimerer du ligeledes forekomsten af husstøvmider og risikoen for at udvikle overfølsomhed og husstøvmideallergi. Bemærk dog, at hvis du anvender koldtvands-vaskemidler med varmefølsomme enzymer, så vask ved de deklarerede anbefalede temperaturer.

5. Luft dine dyner - men ikke ud af vinduet
Når du lufter dine dyner hængende ud af vinduet er der risiko for, at du får utøj og snavs fra husmuren på dine rene dyner. Luft derfor altid dine dyner på dit tørrestativ eller læg alternativt et stort rent håndklæde under din dyne, hvis du lufter den ud af vinduet. Så er det kun håndklædet, der i værste fald bliver beskidt.