Seks gode råd til en bedre søvn

16x9

Kan du kun falde i søvn foran fjernsynet? Eller skal du helst have en lille sjus inden sengetid for at sove godt?

Så er din søvnkvalitet formentligt helt i bund, selv om du måske tror, at det forholder sig stik modsat.

Ifølge Poul Jennum, der er leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, er det nogle af de mest udbredte misforståelser om søvn - at tv eller alkohol inden sengetid skulle give nattero.

Den sikre vej til en god nats søvn er ifølge Poul Jennum regelmæssig motion og sunde kostvaner - og så er der lige et par ting, du skal glemme alt om inden sengetid. Læs med her.

1. Undgå alkohol inden sengetid - det giver uro i kroppen og dermed en dårligere nattesøvn.

2. Undgå sovemidler. De er stærkt vanedannende og har en negativ indflydelse på hukommelsen

3. Undgå motion lige inden du skal sove. En løbetur og så på hovedet i seng, giver ikke nattero.

4. Undgå tv og computer i soveværelset. Din hjerne bliver stimuleret og så slapper du ikke ordentligt af.

5. Undgå at spise - og især saltholdig mad - inden sengetid. Det får kroppen op i gear igen og du får svært ved at sove.

6. Små børn elsker putteritualer. Men det burde voksne også gøre. Vi er alle adfærdsreguleret og derfor vil en fast rytme omkring sengetid, hjælpe dig til at sove godt.

Kilde: Poul Jennum, leder af Dansk center for Søvnmedicin.