Hvordan holder hun sig så godt?

16x9

'Jeg gør faktisk alt, hvad jeg kan for at leve så usundt som muligt', siger den evigt unge Søs Fenger til tv2.dk, men hun har en hemmelighed

'Hvordan holder hun sig så godt'?. Det er der nok mange -især kvinder - der spørger sig selv om, når de ser Søs Fenger , der i går trådte ind i de danske stuer, da TV 2 programmet 'Toppen af Poppen' blev skudt i gang.

TV2.dk har mødt sangfuglen og spurgt, hvad der er hendes hemmelighed. Og nej, det kommer ikke en prædiken om helse og motion. Næsten tværtimod.

Ryger, drikker og går sent i seng
"Jeg gør faktisk alt, hvad jeg kan for at leve så usundt som muligt", lyder det med en slet skjult sarkasme fra Søs Fenger, der dog fortsætter og uddyber:

"Altså jeg ryger lidt, jeg drikker lidt, og jeg er tit sent oppe om aftenen. Jeg spiser også lidt usundt og jeg dyrker ikke så meget sport. Altså det hele er sådan ikke helt godt".

'Jeg er lidt doven'
Men hvad er det så, der gør at hun holder sig så godt? Søs Fenger tænker, inden hun svarer

"Jeg er heller ikke veganer eller dyrker yoga eller noget. Jeg er sådan lidt doven, så det er måske lidt ufortjent. I bund og grund har jeg egentlig bare gode gener" siger hun, inden hun dog kommer i tanke om et lille godt råd:

Klapper sig selv i ansigtet
"Jeg ved godt det lyder lidt kedeligt, men drik masser af vand. Vand er virkeligt vigtigt for huden" siger hun og tager sine hænder om til ansigtet, klapper ja nærmest dasker sig selv på de bløde kinder, mens hun forklarer, at det gør hun hver aften, fordi hun mener, at det hjælper med til at gøre hendes hud smukkere

I gårsdagens åbningsprogram af Toppen af Poppen fortolkede blandt andet Anne Linnet Sys Bjerre og Lina Rafn Søs Fengers sange. Læs, hvad Søs Fenger åbent og ærligt mente om de andre deltageres fortolkninger af hendes sange i øverste link i linkboksen.