Sådan laver du det perfekte snobrød

16x9

Hvordan skal dejen snoes på pinden? Hvilken pind skal man bruge? Og der det ketchup eller marmelade, der skal i? Få svarerne her

Sankt Hans er lig med bål, og laver man sit eget bål i haven kan man næsten ikke komme uden om at lave snobrød. Se hvordan du laver dem her.

Tålmodighed er en dyd, når man bager snobrød. Men der er alligevel noget særligt over at sidde foran bålet og ihærdigt prøve at undgå, at brødet skifter frave fra den lækre gyldenbrune til den kedelige, forbrændte sorte farve.

Der findes mange forskellige opskrifter på snobrød og hjemmelavede regler om, hvad der skal serveres til.

Det bestemmer man helt selv. Det eneste, der er vigtigt at vide er, at for at undgå, at brødet bliver sort og forbrændt, skal man holde det over gløderne og ikke over ilden.

Inden bagning:

Der skal tændes bål cirka en time før snobrødet skal bages. På den måde sikrer man sig, at man får de bedste gløder.

Der skal snittes grene, som brødene kan snoes om. Birk- eller hasselgrene er velegnet. Pindene må ikke være for tynde, så de knækker og brødet ryger ned i bålet.

Husk, at pille barken af grenene der, hvor dejen skal sættes fast på.

Sørg for, at grenene er så lange, at ungerne ikke skal sidde for tæt på gløderne. Det er også godt, hvis der er nogle store sten rundt om bålet, som man kan støtte grenene på.

Tilbered dejen til brødet:

Lunkent vand og gær blandes med olien, næsten alt melet og salt blandes godt sammen med en ske.

Derefter æltes dejen godt med hænderne, hvis dejen er for klistret tilsættes lidt mere mel.

Derefeter skal dejen sættes til hævning i cirka en halv time med et viskestykke over.

Bag brødet over ilden:

Når gløderne er lige tilpas, deles dejen i fem stykker, som formes som lange pølser, der snoes om grenene.

Brødet bliver bedst hvis dejen ikke er rullet for tykt på pinden. Sørg for at der bliver lukket i spidsen af pinden, så kan der kommes fyld i brødet, når det er færdigt.

Brødene bages over gløderne. Det kræver tålmodighed - hvis brødet kommer for nær ilden, bliver de hurtigt sorte.

Snobrød skal være gyldne og lyde lidt hule når der bankes på dem, og de er nemme at tage af pinden, når de er bagt helt færdige.

Tip: Snobrød kan også fyldes med pølser, eller der kan blandes lidt ost i dejen.

Kilde: opskrifter.dk