Sådan finder du det rette hotel

Tager man chancen og køber billige flybilletter uden hotel, burde det egentlig være ligetil at finde et godt hotel, hvor kvalitet og pris hænger sammen.

Men i udlandet kan man ikke altid regne med 'stjernesystemet', og man kan godt komme ud for små ubehageligheder, selvom man ikke forventer det.

"I Danmark er stjernerne reguleret og betyder det, som de skal. Men nogle steder i udlandet er der ikke kontrol med det. Jeg har for eksempel oplevet et syv-stjernet hotel i Dubai, men det går altså kun til fem stjerner," siger Leon Birdi.

Leon Birdi er konsulent hos 'Hotelboosters', og mandag morgen gæstede han Go' Morgen Danmark, hvor han gav en guide til, hvordan man nemt finder kvalificerede hoteller over nettet.

Når man søger efter hotel, skal man bruge sin sunde fornuft og granske i andre folks anmeldelser, så man undgår dumme overraskelser. For eksempel kan et tostjernet hotel vurderes til at være lige så godt eller bedre end det firestjernede.

Leon Birdi peger på tre hjemmesider, som er en god hjælp, når du skal finde det rette hotel.

Hotels.com
Den er god, fordi du kan lokalisere det hotel, som har det du skal bruge. Og så kan man læse anmeldelser fra andre brugere. Så kan man lettere danne sig et billede af, hvordan det er.

Expedia.com og Expedia.dk
Denne hjemmeside er bygget op som Hotels.com, hvor du udover info og priser om hotellerne også kan læse kommentarer fra andre brugere.

Tripadvisor.com og Tripadvisot.dk
Mange hotelejere synes siden er utroværdig, fordi man som bruger kan skrive anmeldelser uden at have været på et givent hotel. Men Leon Birdi mener, at man ved at bruge sin sunde fornuft kan bruge Tripadvisor som et supplement til de to ovenstående hjemmesider.

Se hele indslaget fra Go' Morgen Danmark i videoklippet