Thomas Wivel flytter sammen med kæresten

16x9

komikeren trodser juletravlheden og flytter sammen med kæresten

Stand up-komikeren Thomas Wivel (41) trodser juletravlheden og flytter sammen med kæresten, sangerinden Annette Bjergfeldt (47), skriver Her&Nu.

"Normalt har jeg været vældig hurtig til at flytte sammen med mine kærester. Annette og jeg har ladet tingene udvikle sig stille og roligt, men nu er vi nået så langt, at vi er sikre på, at kan holde hinanden ud, selvom vi skal gå op og ned af hinanden en hel dag, før vi kal ud at optræde om aftenen," jubler den glade komiker.

Julen tilbringer det forelskede par hos Annettes familie, hvor der bliver serveret klassisk solid julemad.

Thomas Wivel blev for halvandet år siden skilt fra sine fire børns mor. Ligesom sidste år, skal børnene, der er i alderen fire til 16 år, fejre deres jul hos mor. Til gengæld holder de nytår hos Thomas Wivel.