Lars Krogh Jeppesen nyder luksuslivet

16x9

Håndbold-landsholdets sexsymbol Lars Krogh Jeppesen nyder livet i den sydspanske by Gava Mar

Håndboldlandsholdets bedste hug Lars Krogh Jeppesen har slået sig ned i det spanske paradis Gava Mar.

Gava Mar ligger en halv times BMW-kørsel fra storbyen Barcelona, hvor den 26-årige dansker udfolder sin professionelle håndboldkarriere, og med base i den 100 kvadratmeter store lejlighed ved Middelhavet nyder han sammen med kæresten Sofie den afslappede stemning i den sydspanske by.

"Med en dejlig stor terrasse er der masser af plads. Og vi opholder os jo udendørs det meste af tiden. Jeg vil sige, at den spanske livsstil passer mig godt. Jeg er jo lidt af en livsnyder og mentaliteten er helt perfekt. Jeg har i hvert fald lært at slappe af", fortæller sexsymbolet i Her & Nu.

Man ak - intet godt varer som bekendt evigt. Til sommer er det slut med sydens sol og varme, for der vender Lars Krogh tilbage til Tyskland, hvor han skal spille for THW Kiel.