Lisa Lents vild med model-Morten

16x9

Lisa Lents tror, at Morten Krogh Jeppesen kan gøre det godt i Mr. Universe Model 2011

Lisa Lents har stor tiltro til, at Morten Krogh Jeppesen kan gøre det godt i konkurrencen Mr. Universe Model 2011.

"Ligesom sin bror (håndboldspilleren Lars Krogh Jeppesen, red.) er Morten et udpræget konkurrencemenneske," udtaler Lisa Lents til Billed-Bladet og fortsætter:

"Så han kæmper virkelig for at vinde."

Masser af roser
Skønheden har i sin egenskab af at være National Director i Danmark været med til at vælge Morten Krogh Jeppesen som Danmarks repræsentant, og hun har ikke svært ved at begrunde valget.

"Han har et godt, internationalt look og en tiltalende personlighed, så jeg tror på, han når langt," lyder det således fra Lisa Lents.

Morten Krogh Jeppesen befinder sig netop nu i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik, hvor finalen udspiller sig i indeværende weekend.