I 25 år har han ikke kunnet sige sit navn uden at gå i panik

Ligegyldigt hvor meget han presser på, vil ordene ikke komme over hans læber. Peter Nielsen kæmper med en lidelse, som cirka 50.000 danskere lider af.

Han skulle bare sige sit navn og fortælle, hvad han lavede i sin fritid. Hvor svært kunne det være?

Peter Nielsen kunne m√¶rke sveden i h√•ndfladerne og varmen i kinderne. Hjertet bankede hurtigt, og hovedpinen var ogs√• p√• vej. 

Foran ham sad omkring 50 personer, der kiggede direkte p√• ham. Han var begyndt at overveje, om han kunne n√• at flygte.

- Jeg går meget op i sp….

Så skete det.

Det, der skete,¬†hver eneste gang¬†Peter¬†√•bnede munden. Stemmen h√łrte op.

Han fors√łgte at f√• den i gang igen. Han kastede hagen frem i ryk, blinkede h√•rdt med √łjnene og blev helt r√łd i kinderne af anstrengelse. Ordene ville ikke ud. ¬†

Han pr√łvede sine s√¶dvanlige tricks. Stampede diskret ned i gulvet for ligesom at trampe ordene ud. Det hjalp lidt, men ikke meget.

Sætninger der for de fleste andre tager få sekunder at sige, kan tage Peter Nielsen hele minutter at få sagt færdige.

Så foldede han hænderne og nev sig hårdt i håndfladen. Måske kunne han nive ordene ud? Med musklerne spændt i hele kroppen lykkedes det ham langt om længe at hakke sig igennem sætningen.

- Jeg går meget op i sport og har spillet fodbold i ni et halvt år, og jeg går meget op i fiskeri og natur og dyr.

Pr√łv engang at l√¶s s√¶tningen h√łjt.

Hvor lang tid tager det? To, fire, eller måske syv sekunder? For 25-årige Peter Nielsen tog det et helt minut.

Peter Nielsen er stammer, og han har stammet, lige siden den dag han begyndte at tale.

Han har valgt at fortælle sin historie i programmet ’Jeg er stammer'.

Det usynlige handikap

Man ser ikke hans handikap med det blotte √łje, men s√• snart han √•bner munden, bliver det tydeligt. Han er vant til at gemme sig v√¶k. At tage telefonen, tale med fremmede mennesker eller r√¶kke h√•nden op har slet ikke v√¶ret en mulighed for ham.

Peter Nielsen er en ud af cirka 50.000 stammere i Danmark ‚Äď eller lige omkring en procent af befolkningen.

Men for et halvt √•r siden besluttede¬†Peter Nielsen sig for¬†at pr√łve at¬†overvinde den modstander, der havde haft magten over ham i mere end 20 √•r. Derfor meldte han sig til et kursus for stammere.

Men han skulle hurtigt finde ud af, at han på kurset skulle konfronteres med det, han frygtede allermest.

Han begyndte at gå i hak

Peter Nielsen er den yngste i en s√łskendeflok p√• fire. Han voksede op med sin stores√łster og to br√łdre hos for√¶ldrene, Vagn Erik og Lissy Nielsen p√• deres g√•rd p√• Mors.¬†Det er her, vi m√łder ham, for han bor stadigv√¶k hjemme.

Peter Nielsen ene storebror stammer ogs√• en lille smule, men ikke lige s√• meget som Peter, der her sidder sammen med sine tre √¶ldre s√łskende.
Peter Nielsen ene storebror stammer ogs√• en lille smule, men ikke lige s√• meget som Peter, der her sidder sammen med sine tre √¶ldre s√łskende. Foto: Privatfoto

Det er han n√łdt til. Hvis der sker ham noget, kan han ikke ringe efter hj√¶lp. Han kan ikke engang ringe og bestille tid hos l√¶gen eller tandl√¶gen.

- S√• har de lagt r√łret p√•, inden han n√•r at sige noget. De tror jo, det er telefonfis, siger hans far, Vagn Erik Nielsen.

Peter begyndte f√łrst¬†at tale i en sen alder, og da de f√łrste ord endelig kom, l√łd han anderledes end sine¬†s√łskende.

- Han begyndte ligesom at gå lidt i hak. Det spekulerede vi ikke så meget over, men så begyndte han i skole, og så tog stammen over, fortæller hans far.

Ekspert: Stammen er ikke psykologisk

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle personer stammer.

Per Alm er universitetslektor på Institut for Neurovidenskab på Uppsala Universitetet og har forsket i stammen i mere end 20 år.  

√Čn ting, han er blevet overbevist om gennem sin forskning, er, at stammen som udgangspunkt ikke er¬†psykologisk betinget.

- Det er ikke, fordi¬†man fra barnsben har v√¶ret mere ‚ÄĚnerv√łs‚ÄĚ, alts√• har haft social angst eller lignende. Jeg tror, at svaret skal findes i noget fysiologisk¬†hos alle, der stammer, siger han.¬†

Men for mange bliver frygten for stammen et stort problem. Og man kan godt udvikle social angst eller andre psykologiske problemer, fordi man stammer. Man kan derfor sagtens stamme mere, når man er i bestemte situationer og for eksempel skal tale i store forsamlinger, forklarer han.

Nogen tog det stille og roligt og ventede på, at jeg fik talt ud. Andre grinede og gjorde nar af mig

Peter Nielsen

Selvom man ikke præcist ved, hvorfor nogen personer stammer, tyder forskning blandt andet på, at stammere har svagheder med såkaldt præ-motorisk facilitering.

- Når man taler, skal der være tydelige signaler til det motoriske center i hjernen, der bestemmer, hvilke talemuskler, der skal være aktive og passive, forklarer Per Alm.

Hos nogle stammere ser man, at signalerne er utydelige, og s√• √łges risikoen for, at de talemuskler, der burde v√¶re aktive, bliver passive og omvendt.

Barndommen var præget af skoleskift og mobning

Selvom Peter Nielsens for√¶ldre havde opdaget, at deres s√łn stammede lidt, blev det f√łrst rigtig slemt i skolen. Peter Nielsen blev mobbet. De andre i klassen gjorde grin med hans tale.

De¬†efterabede ham, afbr√łd hans s√¶tninger og fortalte ham, at han var et lille barn, der ikke havde udviklet sig ordentligt.

- Det var hårdt. Både i kroppen og i hovedet. At blive afbrudt hele tiden og drillet, fordi man ikke kunne tale, siger han.

Hans for√¶ldre fors√łgte at f√• hj√¶lp hos kommunen, og Peter gik ogs√• hos nogle forskellige talep√¶dagoger, men det hjalp ikke rigtigt.

- Vi kunne ikke rigtig komme nogle vegne. Han gik til taleundervisning, men det virkede ikke, som om de havde h√•nd i hanke omkring det med at stamme. Det var h√•rdt at se p√•. Vi kunne jo aldrig g√łre en skid, siger hans far.

Peter Nielsens for√¶ldre f√łlte, at de l√łb panden mod en mur, n√•r de bad kommunen om hj√¶lp til Peters stammen.
Peter Nielsens for√¶ldre f√łlte, at de l√łb panden mod en mur, n√•r de bad kommunen om hj√¶lp til Peters stammen. Foto: Christian Sejer Rasmussen / TV 2

Mobningen blev v√¶rre, og Peter Nielsen skiftede skole. Men her fortsatte mobningen akkurat som f√łr.

- Der kom ikke rigtig nogen hj√¶lp. L√¶rerne gjorde ikke noget. Eller det f√łlte jeg i hvert fald ikke, at de gjorde, siger han.

Peter Nielsen og hans for√¶ldre blev f√łrst rigtigt opm√¶rksomme p√• hans stammen, da han begyndte i skole og blev udsat for mobning.
Peter Nielsen og hans for√¶ldre blev f√łrst rigtigt opm√¶rksomme p√• hans stammen, da han begyndte i skole og blev udsat for mobning. Foto: Privatfoto

Så Peter Nielsen skiftede skole igen.

Hvor mange gange skiftede du skole?

- To-tre gange, tror jeg. 

Er du i tvivl om, hvor mange skoler, du har gået på?

- Ja, siger han og smiler lidt opgivende.

- Det var en dårlig tid, så jeg har faktisk glemt det.

Hvad sker der, når man stammer?

Når en person stammer, kan det ofte, men ikke altid, ses på deres stemmebånd. Per Alm har brugt adskillige timer på at kigge på videooptagelser fra halsen på stammere, mens de taler.

En stor del af dem har ukontrollerede muskelspændinger, når de stammer.  

- Det betyder, at stemmebåndet enten lukker sig helt, så der ikke kommer nogen luft ud, eller at det åbner sig helt, så man ikke får nogen stemme, siger han.

square to 16x9

Han tilf√łjer dog, at det ikke altid g√łr sig g√¶ldende, og at man andre gange kan se problemerne i l√¶berne eller tungen.

Folk vendte sig om og gik

Som 13-14-√•rig kom Peter Nielsen i specialklasse. Han var den eneste, der stammede, men her fik han for f√łrste gang nogle venner. Det er venner,¬†han stadigv√¶k ser i dag og holder godt fast p√•.

- Det har ikke været nemt for mig at få venner, siger han.

Han dr√łmte om at blive kv√¶gr√•dgiver, men det m√•tte han hurtigt udelukke.

- Der var alt for meget med telefonopringninger, og jeg skulle ud og holde foredrag. Det gik ikke, siger han.  

Når jeg fortæller piger, at jeg stammer, har det ingen interesse. 

Peter Nielsen

I stedet besluttede han sig for at uddanne sig til langbrugsmedhjælper. Men vejen gennem uddannelsessystemet var lang og svær.

Igen skulle han m√łde nye mennesker og opleve deres reaktioner, n√•r han f√łrste gang √•bnede munden.

- Nogen tog det stille og roligt og ventede på, at jeg fik talt ud. Andre grinede og gjorde nar af mig, siger han.

Men det værste var dem, der bare gik deres vej.

Flere gange oplevede Peter, at folk, han fors√łgte at tale med, drejede om p√• h√¶len og gik v√¶k. Nogle gange havde han slet ikke n√•et at f√• sagt en lyd til dem, andre gange var han midt i en s√¶tning.

- Det var både lærere og elever, der gjorde det, siger han.

Den dårlige eksamen

Mange frygter eksaminerne, men for Peter Nielsen er ordet frygt nærmest en underdrivelse.

Hans eksamen i naturpleje¬†er den, han husker tydeligst.¬†Den var n√¶sten¬†d√łmt til at g√• galt p√• forh√•nd.

L√¶reren var en af dem, der f√łr havde drejet om p√• h√¶len, n√•r Peter havde fors√łgt at tale med hende.

- Sådan en rigtig dum og træls lærer, siger han.

Han havde fået bevilget ekstra tid, fordi han stammede. I stedet for fem-syv minutter, fik han lov at tale i 15.

Jeg sagde, at jeg ikke kunne g√łre for, at jeg havde talevanskeligheder, men hun var fuldst√¶ndig ligeglad.¬†

Peter Nielsen

Han vidste, at det ville blive 15 meget lange minutter.

Han ville blive n√łdt til at sige ord som¬†spredningsvej, skadedyr og spr√łjtning¬†en hel masse gange. En stor udfordring, n√•r man som Peter stammer p√• ord, der begynder med ‚ÄĚs‚ÄĚ.¬†

Dagen inden var han nerv√łs og ansp√¶ndt. Ville han overhovedet f√• sagt en lyd?

Det lykkedes ham at komme igennem eksamen. Faktisk klarede han det meget fint.

Men resultatet var nedsl√•ende. If√łlge Peter Nielsen fik hans stammen stor betydning for karakteren.

- Læreren sagde, at jeg egentlig skulle have haft ti, men fordi jeg stammede, fik jeg fire, siger han.

Peter Nielsen protesterede, men det hjalp ikke.

- Jeg sagde, at jeg ikke kunne g√łre for, at jeg havde talevanskeligheder, men hun var fuldst√¶ndig ligeglad, siger han.

Til trods for nedture lykkedes det Peter Nielsen at komme gennem sin uddannelse og få et arbejde på nabogården.

Dr√łmmen om noget mere

Peter Nielsen havde indrettet sig, så hans liv hang sammen: Hjemme på gården hos forældrene.

På et arbejde med malkekvæg, der var ligeglade med, om han stammede. Og hvor hans chef holdt af at have en loyal og dygtig medarbejder, som han dog undlad at diskutere for mange ting med. Samtalen tog for lang tid.

Alligevel kunne Peter Nielsen godt dr√łmme om noget mere.¬†

Dr√łmme om at flytte hjemmefra. Dr√łmme om at videreuddanne sig. Kunne deltage i samtaler til familiemiddage. R√¶kke h√•nden op til m√łder p√• arbejdet. Turde tage telefonen. Og dr√łmme om at f√• en k√¶reste.

- Når jeg fortæller piger, at jeg stammer, har det ingen interesse. De forhold, jeg har haft, er gået i stykker, fordi de ikke haft tålmodighed til, at jeg kunne blive færdig med at tale, fortæller han.

Derfor valgte han at takke ja, da en bekendt fra den stammeforening, han er tilmeldt, foreslog ham at melde sig til et stammekursus.

Kurset, hvor man ser sin frygt i √łjnene

Kurset hedder The McGuire Programme¬†og bygger p√• forskellige v√¶rkt√łjer fra b√•de talep√¶dagoger, operal√¶rere og psykologiens verden.

Underviserne er ikke uddannede talepædagoger. De har alle selv stammet, og holdet består af både nye og gamle kursister. De mest erfarne coacher de nye.

Fakta om stammekurset

  • The McGuire Programme (McGuire-programmet) er grundlagt af amerikaneren Dave McGuire.
  • Kurset findes b√•de i USA og i omkring 20 andre lande. 
  • Det koster 12.000 kroner at deltage i det f√łrste firedages kursus.
  • Herefter har man et livslangt medlemskab og mulighed for at deltage i kurser verden over for cirka 200 kroner om dagen.
  • P√• f√łrste kursus f√•r man tildelt en coach, som man ogs√• kan sparre med efter kurset.

Kilde: The McGuire Programme

Daniel Kusk er skandinavisk leder af McGuire-programmet og fortæller, at kurserne er meget intensive.

- De f√łrste dage koncentrerer vi os meget om de fysiske teknikker. Men vi arbejder ogs√• meget med at se frygten i √łjnene og tage tyren ved hornene. Det kaldes non-avoidence, forklarer han.

Derfor skal de helt nye kursister op at sidde på en stol foran holdet og fortælle om dem selv.

Det var en af de f√łrste beskeder, Peter Nielsen fik, da han ankom til kurset.

- Jeg t√¶nkte bare: ‚ÄĚ√Öh nej, mange mennesker‚ÄĚ, siger han.

Men det lykkedes ham at komme igennem og få fortalt de andre kursister, hvor han kom fra og om sin passion for sport og fiskeri.

Nu kom næste ubehagelige overraskelse.

P√• tredjedagen skulle alle nye kursister op at¬†st√• p√• en m√¶lkekasse midt p√• Str√łget i Aarhus og tale foran de forbipasserende.¬†Bare tanken kunne f√• Peter¬†til at svede.

Kurset er ikke for alle

Selvom stammen, if√łlge forsker Per Alm,¬†ikke er psykologisk betinget, mener kursuslederen¬†Daniel Kusk, at det er vigtigt at arbejde med den frygt, de fleste stammere har¬†for at tale.

If√łlge Daniel Kusk har mange stammere brugt hele deres liv p√• at undg√• situationer, s√¶tninger, ord og lyde, der kan forv√¶rre deres stammen. Men p√• kurset skal de tage fat p√• alt det, de synes, er sv√¶rt.

- Vi er n√łdt til ogs√• at arbejde med frygten, for hvis man kommer igennem sin frygt, f√•r man en k√¶mpe succesoplevelse, siger Daniel Kusk.

Men han erkender, at kurset ikke er for alle, blandt andet på grund nogle af de grænseoverskridende opgaver.

Af samme årsag har man lov at ombestemme sig efter halvanden dag og få de fleste af sine penge retur. 

- Som stammer har man ofte pr√łvet en hel masse metoder, der ikke virkede, og man kommer med en masse d√•rlige oplevelser i bagagen, siger Daniel Kusk.

Med elastikbæltet om brystkassen

Peter Nielsen er en af dem, der kort overvejede at bakke ud.

Han s√• endnu et nederlag for sig ‚Äď p√• en m√¶lkekasse p√• Str√łget i Aarhus foran alle kursisterne og et hav af forbipasserende. Han vidste ikke, at de n√¶ste tre dage kom til at √¶ndre hans liv.

Det f√łrste, der skete p√• kurset, var, at Peter Nielsen blev udstyret med et elastikb√¶lte. Det¬†skulle han have rundt om brystkassen med teksten "Pause. Speak. Breathe. Release".

Elastikb√¶ltet skulle hj√¶lpe ham med at lave en helt ny type vejrtr√¶kning i brystkassen. Han skulle ogs√• l√¶re at tale med dyb stemme. L√¶gge tryk p√• de f√łrste stavelser i hvert ord. Og lave block release¬†og non-avoidence.

Fire √łvelser fra kurset

square to 16x9

Peter Nielsen havde sv√¶rt ved at finde plads til alle de nye v√¶rkt√łjer i hovedet. Det hele var overv√¶ldende. Flere gange begyndte han at gr√¶de.

- Det var s√• h√•rdt for ens krop at¬†sidde og tr√¶ne alle √łvelserne hele tiden. Jeg blev bare ked af det, siger han.

Dagen f√łr, at Peter Nielsen skal tale fra en m√¶lkekasse udover centrum af Aarhus, deler han sine tanker med de andre deltager p√• kurset. Video: Christian Sejer Rasmussen

Turen på mælkekassen

Efter tre dages intenst forl√łb kom dagen, Peter Nielsen havde frygtet. Turen op p√• den gr√łnne m√¶lkekasse.

Mens de f√łrste kursister stillede sig op og gik i gang, blev han mere og mere bekymret.

Han trippede nerv√łst, kl√łede sig i hovedbunden. Nu var det hans tur. Han lavede et par store vingeslag med armene og gik s√• op mod kassen. Han havde selv bestemt, hvad han skulle sige.

Og d√©r, midt p√• Str√łget i Aarhus, p√• den lille gr√łn m√¶lkekasse, lykkedes det for f√łrste gang Peter¬†at f√• sagt, hvad han ville sige¬†‚Äď foran en stor gruppe mennesker¬†uden at g√• fuldst√¶ndig i st√•.

- Jeg står her i dag, fordi jeg er stammer, og fordi jeg kæmper med det. Inden jeg kom på det her kursus, kunne jeg næsten ingenting sige uden at lave blokeringer. Men de her tre dage har virkelig gjort en kæmpe forskel, sagde han.

Fra toppen af en m√¶lkekasse midt i Aarhus, fremf√łrer Peter Nielsen sin tale. Video: Christian Sejer Rasmussen

Da han var færdig, gik han ned fra mælkekassen til lyden af klapsalver fra de omkringstående. Men faktisk ville han slet ikke ned.

- Da jeg f√łrst kom i gang med at tale,¬†var det, som om¬†jeg kunne tale i evigheder. Da jeg f√łrst kom ned fra kassen, ville jeg bare gerne derop igen, fort√¶ller han.

V√¶rkt√łjerne og √łvelserne havde haft en effekt. P√• bare tre dage kunne Peter Nielsen nu tale¬†mere ubesv√¶ret. Stammen var der stadigv√¶k, men ikke helt s√• meget.

Faren fældede en tåre

Peter Nielsen¬†havde ikke set eller talt med sine for√¶ldre i de fire dage, kurset varede. P√• sidstedagen blev de inviteret derhen for at h√łre deres s√łn tale. Peter skulle holde sin sidste tale p√• kurset foran dem:

- De her fire meget lange fysisk hårde dage er som at få et helt nyt liv. Fordi det har været helt fantastisk, begyndte han.

S√• fik han √łje p√• sine for√¶ldre. T√•rerne trillede ned ad deres kinder. Peter begyndte ogs√• at gr√¶de.

- Det var h√•rdt at se mine for√¶ldres reaktion. Jeg blev helt ked af, at de blev s√• r√łrte, siger Peter Nielsen.¬†

Han havde¬†aldrig rigtigt havde t√¶nkt over, hvad det havde betydet for hans for√¶ldre at have en s√łn, der stammede¬†s√• meget.¬†

Hans far lagde ikke skjul på sin begejstring, da Peter blev færdig med sin tale.

- Det var alletiders. Det var bare‚Ķ Det var bare r√łrende. Det har du jo aldrig kunnet f√łr. Det var da godt g√•et. Du skulle jo n√¶sten have haft hue p√•, udbr√łd han.

Et helt nyt liv

I dag er det fire måneder siden, at Peter Nielsen deltog på kurset.

Han er if√łrt sit sorte elastikb√•nd om brystkassen, da vi m√łder ham p√• g√•rden p√• Mors.

Han har √łvet sin tale og tr√¶net sin stemme lige siden kurset. Han har v√¶ret p√• tre nye kurser og taler i telefon med sin coach hver eneste dag.

- Jeg f√łler, jeg har f√•et et¬†helt nyt liv, siger han.¬†

Hans forældre har stadigvæk svært ved at forstå den forandring, de synes, Peter har gennemgået.

- Han kunne ikke sige noget, men efter de her fire dage, kan vi da¬†f√łre en samtale, siger Vagn Nielsen.

Peter Nielsen har måske fået blod på tanden til at videreuddanne sig inden for landbrug.
Peter Nielsen har måske fået blod på tanden til at videreuddanne sig inden for landbrug. Foto: Dokumentar Kompagniet / TV 2

Peter Nielsen stammer stadigv√¶k. Stammen er ikke noget, der g√•r v√¶k fra den ene dag til den anden. Og han har langt fra n√•et sit m√•l, men han tror p√•, at det kan lade sig g√łre.

- Jeg vil gerne blive veltalende. Jeg regner ikke med, at jeg slipper helt for at stamme, men jeg kan blive meget bedre, siger han.

Han er begyndt at kigge efter en ny bolig. Nu t√łr han bo for sig selv. M√•ske vil han ogs√• videreuddanne sig.

Nu t√łr Peter Nielsen dr√łmme lidt st√łrre end f√łr.¬†

Du kan f√łlge Peter Nielsen og de andre stammere i programmet¬†'Jeg er stammer' p√• TV 2 klokken 20 eller p√• TV 2 PLAY.