Kendt dansk kræftlæge: Dengang måtte vi ikke fortælle patienterne, at de havde kræft
Hans von der Maase har arbejdet med kræft i mere end 40 år, her fortæller han om den udvikling, han har set på området i sin tid som kræftlæge.
Da Hans von der Maase i marts 1976 trådte ind på onkologisk afdeling på Herlev Hospital som nyansat læge, ragede han hurtigt uklar med flere af den “gamle garde” af læger på en række samarbejdende afdelinger.
Han var nemlig fast besluttet på, at hans patienter skulle have at vide, at de havde kræft. Men det var en besked, mange læger synes, man skulle holde skjult for patienterne.
- På det tidspunkt informerede man ikke patienter om, at de havde kræft. Der var mange, der mente, at det var alt for deprimerende for patienterne at få at vide. Så brugte man omskrivninger og sagde for eksempel, at de havde celleforandringer. Men jeg gik og går ind for omsorgsfuld og åben information, forklarer han.
Fik skæld ud som en lille skoledreng
Men den tilgang faldt ikke i god jord hos alle.
- Jeg kan love dig for, at jeg har fået skæld ud som en lille skoledreng af lægerne på en række samarbejdende afdelinger, der var rasende over, at jeg havde fortalt deres patienter, at de havde kræft, fortæller han.
Mens nogle af de samarbejdende læger blev vrede, oplevede Hans von der Maase som oftest en hel anden reaktion fra dem det handlede om. Patienterne. En reaktion han i starten blev overrasket over.
- Jeg lærte meget tidligt, at for mange patienter var det faktisk en lettelse at få beskeden om, at de havde kræft. De vidste det jo allerede – eller havde det klart på fornemmelsen, men ingen ville bekræfte det. På et tidspunkt overtog vi fx en gruppe af patienter, som havde gået i langvarige forløb og var svært påvirket af deres kræftsygdom, men som aldrig havde fået det at vide, fortæller han.
I dag er det mere end 40 år siden, at Hans von der Maase startede som læge på kræftområdet – et område han valgte at dedikere hele sin karriere til, både som overlæge og forsker.
Flere overlever kræft
I forbindelse med Knæk Cancer 2017 fortæller han her om flere af de behandlingsfremskridt, han har oplevet igennem sin karriere, men også de udfordringer vi stadigvæk står overfor på kræftområdet i dag.
Da Hans von der Maase startede som læge, var det cirka 35 procent af danskerne, der overlevede deres kræftsygdom i mere end fem år, efter de fik konstateret sygdommen. I dag er tallet oppe på cirka 60 procent. Det viser tal fra Nordcan.
Det har været alt andet end kedeligt at arbejde inden for kræftområdet - som har været i rivende udvikling siden Hans von der Maase begyndte sin karriere på Herlev Hospital.
Dengang holdt læger ferie, når der var ferie, og dermed blev kræftbehandlingen også sat på pause - en af de mange ting, der er blevet ændret i dag.
- I gamle dage holdt vi tit behandlingspauser i ferierne. Dengang havde man den holdning, at patienter kom ind i den rækkefølge, de nu engang kom ind i, og hvis der var ferie, var ventetiden bare lidt længere. Men kræftceller holder hverken sommerferie eller juleferie, så derfor måtte holdningen til at afholde ferier ændres. Så ferieperioderne spredes mere ud og personalet må løbe meget hurtigt, når der i ferierne er færre til at varetage opgaverne, fortæller han.
Det er netop inden for kræftbehandling, at man i dag er nået langt.
- Jeg tror ikke, der har været et eneste år, hvor jeg har arbejdet som læge med kræftpatienter, hvor der ikke har været fremskridt. Det skyldes først og fremmest den forskning som er foregået i alle årene. Men det er især i de seneste år, at vi har oplevet de store fremskridt, blandt andet med udvikling af det vi kalder målrettet biologisk behandling og immunterapi ved en række kræftformer, siger han, siger han.
Hans von der Maase fremhæver blandt andet behandlingsgarantien, der sikrede patienter en minimumsventetid som et af de meget positive tiltag. Han mener også, at second opinion-ordningen, som han selv var en af ophavsmændene bag, gjorde en stor forskel. Her kunne patienter få en ny faglig vurdering af deres sygdom og eventuelt få andre behandlingstilbud i enten ind- eller udland.
Stadigvæk behæftet med frygt og angst
Til trods for den positive udvikling inden for kræftområdet mener den erfarne kræftlæge, at man som kræftlæge kæmper med nogenlunde de samme problemer som dengang.
- Problemstillingerne er, at vi har at gøre med en meget alvorlig sygdom, og selvom det går bedre i dag, er den stadigvæk behæftet med stor frygt og angst, forklarer han.
I sit arbejde som kræftlæge har Hans von der Maase talt med cirka 7-15 patienter om dagen, og selvom man i dag ofte kan give kræftpatienter langt mere positive beskeder end for 40 år siden, er jobbet stadigvæk det samme.
- I relation til den angst som ofte er forbundet med en kræftdiagnose, lærte jeg mig selv en læresætning gennem alle årene. Patienten må aldrig være i tvivl om, at du kerer dig om vedkommende, fortæller han.
Her halter Danmark
Selvom prognoserne for mange kræfttyper ser bedre ud i dag, peger Hans von der Maase stadigvæk på en række områder, hvor vi kan blive bedre.
- I Danmark har vi blandt andet et problem med vores livsstilsformer, her tænker jeg især på rygning. Derfor er det deprimerende, at de unge er begyndt at ryge igen, og vi skal koncentrere os om at få dem til at stoppe med det, fortæller han.
Til dette års Knæk Cancer-indsamling kommer en del af pengene netop til at gå til en forebyggende indsats for at få unge til at stoppe med at ryge.
En anden pulje af pengene skal gå til Børnecancerfonden. For selvom kræftbehandling af børn også har været inde i en meget positiv udvikling, er der stadigvæk meget, der kan gøres.
- Da jeg startede som læge, døde halvdelen af børn med kræft, i dag helbreder vi fire ud af fem. Men det betyder også, at en ud af fem ikke bliver helbredt – og det er et barn for meget, siger Hans von der Maase.
TV 2 og Kræftens Bekæmpelse går sammen om at samle ind til Knæk Cancer i uge 43, der kulminerer med det store indsamlingsshow den 28. oktober.