Husker du drengen, der fik Christopher til at knække sammen på tv? Sådan har han det i dag
Kræftramte Noah blev landskendt, da han fik sangeren Christopher til at knække sammen under 'Knæk Cancer'-showet. Hør hele hans historie her.
Det begyndte med nogle blå mærker rundt omkring på 3-årige Noah Seeta Nørregaard Andersens krop. Noah insisterede på, at han ikke havde slået sig, og i børnehaven havde de heller ikke bemærket, at han skulle være faldet.
Hans mor, Camilla Seeta Nørregaard Andersen, undrede sig, men det var først, da Noah nogle måneder senere, en januardag i 2016, lå træt på sofaen og begyndte at hive efter vejret, at hun reagerede.
Hun tog Noah med til, hvad hun troede ville blive et standardbesøg hos lægevagten i Hillerød. Her blev han scannet og fik taget diverse blodprøver. Bagefter sad Camilla, hendes mand og Noah og ventede på svar.
- Dengang tænkte jeg, "han har været syg så længe, fordi han går i børnehave, hvor mange er syge", og jeg tænkte, det måske kunne være lungebetændelse, forklarer hun.
Men da venteværelset pludselig begyndte at vrimle med læger, var hun klar over, at beskeden nok var mere alvorlig. Alligevel havde hun aldrig kunnet forestille sig, hvor galt det faktisk stod til.
En sygeplejerske trak Noah med udenfor, mens Camilla og hendes mand fik beskeden. Noah havde med meget stor sandsynlighed leukæmi og skulle på Rigshospitalet med det samme.
- Der knækker jeg simpelthen
10 måneder senere blev Noah landskendt, da han ringede ind til call-centret under 'Knæk Cancer'-showet for at donere 5000 kroner.
Først fik han fat i Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der sad i panelet sammen med en række andre kendte danskere. Noah havde dog ét særligt ønske; han ville allerhelst tale med sit store idol, sangeren Christopher. Heldigvis var Mette Frederiksen hurtig og fik bugseret sin telefon videre til popstjernen.
- Hej, jeg har kræft, lød det fra Noah, da Christopher fik fat i røret.
Og den besked gik lige i maven på den 25-årige sanger.
- Der knækker jeg simpelthen, fortalte en tydeligt berørt Christopher bagefter.
Camilla Seeta Nørregaard Andersen optog hele seancen med sit kamera, og her kunne man se en meget benovet og spændt Noah ved telefonen.
- Noah var fuldstændig høj, man kan se, at han er helt oppe og køre. Han var virkelig stolt, siger hun.
Det søde opkald med Noah blev set af massevis af danskere og delt på Facebook efterfølgende. På det tidspunkt vidste ingen dog, hvilket forløb Noah havde været igennem forinden.
Hvorfor lige os?
Der er sket meget med Noah, siden han ringede til sit store idol Christopher. Men først tager vi tilbage til venteværelset i foråret 2016, hvor Noahs mor kæmpede med at forstå den besked, lægerne netop havde givet hende.
- Jeg kan huske, jeg sagde, ”undskyld, hvad?”, fortæller Camilla.
Og det spørgsmål blev hurtigt fulgt af en række andre.
- Hvorfor lige os? Hvad skal der nu ske? Kan han dø af det?
Lægerne forklarede, at prognoserne for børn med leukæmi er gode, men det skulle vise sig, at lige præcis Noah skulle blive meget svær at behandle.
Noah kunne ikke tale i flere uger
Familien blev kørt med ambulance direkte fra lægevagten til Rigshospitalet, og fra den dag ændrede familiens liv sig.
- Det var en hverdag fyldt med kitler, blodprøver og spekulationer. En hverdag uden privatliv, hvor mennesker kom ind og ud af vores stue hele tiden, siger Camilla Seeta Nørregaard Andersen.
Hun og Noahs far, Nicholai Jensen, var ikke længere sammen, men de havde et tæt og godt forhold og tog begge orlov for at være der for Noah.
Noah havde kræftceller i milten og knoglemarven med spredning til leveren, og han kom derfor meget hurtigt i kemoterapi, men her stødte lægerne på problemer. Noah responderede ikke på behandlingen.
- Lægerne fandt ret hurtigt ud af, at han var resistent over for standardbehandlingen med kemo, fortæller Camilla Seeta Nørregaard Andersen.
Alt i Noahs krop gik i stå, og pludselig blev Noah en meget syg dreng at se på.
- Han tabte sig fuldstændig. Han lignede de børn, man ser i reklamerne for indsamlinger til ulande. Han endte med at ligge med slanger overalt. I næsen, numsen og urinrøret. Behandlingen var så hård for ham, at han slet ikke kunne tale i fire uger, fordi han havde betændelse fra svælget i munden og hele vejen ned i numsen, fortæller Noahs mor.
Forældrene var frustrerede, og det hjalp ikke, at de kunne aflæse nogenlunde samme reaktion hos lægerne.
- Man kunne mærke lægernes fortvivlelse over, at tingene ikke gik efter protokollen, fordi Noah ikke lige passede ind i deres skema, fortæller hun.
Lægerne måtte prøve nogle andre behandlingsmetoder, så i stedet for fik Noah såkaldte kemoblokke – en meget skrap behandling, hvor kemoen og de andre stoffer er sammensat på en anden måde end ved standardbehandlingen. Kemoblokkene virkede, men ikke godt nok. Hans tal var stadigvæk ikke tilfredsstillende og faldt ikke så hurtigt, som de skulle.
Skal jeg virkelig begrave min søn?
Derfor begyndte lægerne at se på muligheden for en knoglemarvstransplantation, som var ved at være eneste udvej. Desværre matchede ingen af hans forældre hans knoglemarv 100 procent.
Alligevel besluttede lægerne at prøve at bruge hans far, Nicholais, knoglemarv. Der var nemlig en sandsynlighed for, at Nicholais celler ville dræbe Noahs kræftceller mere aggressivt, netop fordi knoglemarven ikke matchede.
Behandlingen inden knoglemarvstransplantationen blev noget af det hårdeste, Noah skulle igennem.
- Det var ret hardcore. Noahs egen knoglemarv skulle udryddes fuldstændig. Alt i Noah skulle faktisk dø for, at man kunne sætte de nye celler op i ham, siger Camilla Seeta Nørregaard Andersen.
Noah fik betændelse i bugspytkirtlen og havnede i et smertehelvede. Han blev indlagt på intensiv og var i konstante smerter. På et tidspunkt var hans puls 200, og det var her, hans mor stillede sig selv spørgsmålet:
- Stiller han træskoene nu? Skal jeg til at sige farvel. Jeg begyndte at tænke, "skal jeg virkelig begrave min søn? Det nægter jeg", siger hun.
Måtte optage morfinlyden på mobilen
Noah fik mange bivirkninger. Medicinen gjorde, at han ændrede adfærd og blev mere aggressiv, og nogle gange kunne hans forældre slet ikke kende ham.
Han blev også afhængig af al den morfin, han fik, og da han skulle til at trappe ned, fik han abstinenser og insisterede på ”sit fix”. Derfor måtte Camilla Seeta Nørregaard Andersen tage alternative metoder i brug.
- Jeg måtte optage lyden af den maskine, der pumper morfinen ud. Når han så bad om mere morfin, måtte jeg afspille lyden diskret, så han troede, han fik morfin og kunne slappe af, forklarer hun.
Til trods for de hårde bivirkninger virkede knoglemarvstransplantation, og Noah fik det bedre. Cirka et halvt år efter det traumatiske besøg hos lægevagten, blev Noah udskrevet fra hospitalet i august 2016, og hans status er god.
Et trist opkald inden bryllupsdagen
I dag har Noah ikke længere leukæmi. Han er startet i børnehaven, hvor han dog har fået en rolig start. Han bliver nemlig hurtigt træt, fordi han let bliver overstimuleret.
- Men hvis du så ham i dag, ville du aldrig skænke det en tanke, at han har været alvorligt syg. Han har indhentet alt det, han har forsømt i halvandet år. Det har været godt for ham at kunne få lov at være barn og fræk igen, siger Camilla Seeta Nørregaard Andersen.
Selvom Noah har det godt, ligger frygten for et tilbagefald hele tiden og lurer i baghovedet på Noahs forældre og bonusforældre.
Han har nemlig 40 procents risiko for at blive ramt af kræft igen, fordi han var resistent over for kemobehandlingen. Og for nogle måneder siden fik Camilla og hendes mand Morten et opkald, der nær havde skræmt livet af dem.
- Dagen inden jeg og min mand, Morten, skulle giftes, ringede en læge og sagde, at hun var bange for, at Noah havde fået et tilbagefald. Hun havde kigget på Noahs tal efter et tjek. Det fyldte nærmest alt på vores bryllupsdag. Folk sagde: ”Nej, hvor ser Noah rask og frisk ud", men vi tænkte bare: ”Puha, det ved vi faktisk ikke, om han er”, fortæller Camilla Seeta Nørregaard Andersen.
Noah er stolt
Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om et tilbagefald, og selvom forældrene har svært ved at slippe angsten for tilbagefald, er det ikke noget, der påvirker Noah.
Noah kender ikke til risikoen for tilbagefald, og han har heller ikke tid til at tænke over det. Han har nemlig fået en lillebror, der hedder Adrian og er fire måneder gammel. Og ham bruger han meget tid på.
- Han er den stolteste storebror. Jeg tror, det er godt for ham, at det hele ikke handler om ham og sygdom. Vi forsøger at fokusere på det gode, siger hun.
Og så venter der faktisk Noah endnu en god oplevelse. Sangeren Christopher har nemlig inviteret ham på besøg i sit pladestudie til november, efter de talte sammen under 'Knæk Cancer'-showet.