Studiev√¶rt r√łrt til t√•rer p√• tv: - Det g√•r i maven, det der

Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far.

- Det g√•r i maven, det der, synes jeg. 

Stemmen kn√¶kker over, og Morten Ankerdal sl√•r blikket ned. Tydelig r√łrt over det videoklip, han lige har set.

- Det er jo præcis det, som jeg også havde med min far, siger han så til kollegaen Ida Wohlert.

Reaktionen kom, fordi studiev√¶rten fra 'Go‚Äô morgen Danmark', Morten Ankerdal, s√• et videoklip med to veninder, der taler om, at den ene risikerer at d√ł af kr√¶ft.

Den kr√¶ftramte sp√łrger sin veninde, hvad hun betyder for hende. Veninden svarer, at hun betyder rigtig meget, og at hun slet ikke ved, hvad hun skal g√łre uden den kr√¶ftramte veninde.

Hvad siger man, n√•r ens veninde bliver ramt af en d√łdelig sygdom? Video: Camilla Carlson

Det fik t√•rerne til at trille ned over Morten Ankerdals kind. 

- Det var en spontan f√łlelse, der lige pludselig dukkede op, siger Morten Ankerdal.

Han mistede sin far i 2014 efter fem års sygdom med tarmkræft.

- Jeg har selv siddet i den situation. Minder og f√łlelser v√¶ltede frem, da jeg s√• det klip. Selvom jeg synes, jeg er rigtig godt videre, s√• er jeg nok ikke s√• meget videre, som jeg g√•r og tror. Savnet af min far er st√¶rkt, erkender studiev√¶rten.

Sårbarhed er godt

Ankerdal er bestemt ikke flov over, at han blev r√łrt p√• tv.¬†

- Jeg synes, det er vigtigt, at man snakker om det her. Det er ogs√• vigtigt, at man erkender, at det er ok, at vi viser f√łlelser overfor hinanden, siger han.

Relationen mellem Morten Ankerdal og faderen ændrede sig, da kræften ramte.

- Vi var jo s√•dan nogle typiske stenalderm√¶nd, der ikke gik rundt og sagde, hvor meget vi bet√łd for hinanden. Men det begyndte vi jo s√• p√• til sidst, fort√¶ller han.

Netop derfor rammer videoklippet med de to veninder også Ankerdal ekstra hårdt.

Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far.
Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far. Foto: TV 2

- Jeg sagde pr√¶cis det samme til min far, som veninden siger i det videoklip. Jeg fortalte min far, hvad han bet√łd for mig. Det minde forsvinder jo aldrig. Jeg kan stadig m√¶rke f√łlelsen, men personen er v√¶k, siger Morten Ankerdal.

Om kræft i Danmark

  • Kr√¶ft opst√•r, fordi celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol.
  • Hver tredje dansker f√•r kr√¶ft, f√łr de fylder 75 √•r.
  • Kr√¶ft er den hyppigste d√łds√•rsag blandt danskerne.
  • Hvert √•r f√•r flere end 37.200 danskere kr√¶ft ‚Äď det er 102 om dagen.
  • T√¶t ved 15.500 danskere d√łr af kr√¶ft om √•ret ‚Äď det er 42 om dagen.
  • Knap 285.000 danskere lever med en kr√¶ftdiagnose.
  • Der findes mere end 200 forskellige kr√¶ftformer.
  • Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye m√•der at behandle kr√¶ft p√•. Det betyder, at flere overlever kr√¶ft eller lever l√¶ngere med sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kræften rammer hver tredje

Hver tredje dansker rammes af kr√¶ft, f√łr de fylder 75 √•r, viser tal fra Kr√¶ftens Bek√¶mpelse. Blandt m√¶ndene d√łr 40 procent inden for de f√łrste fem √•r med en kr√¶ftdiagnose.¬†

- Jeg oplever det hele tiden. Folk omkring mig bliver ramt af kræften, siger Morten Ankerdal.

Hans egen familie har √¶ndret sig, efter faderen d√łde af kr√¶ft.

- Det har jo betydet en forandring for hele familien. Alle de f√łlelsesm√¶ssige sp√łrgsm√•l dukker op, og pludselig skal hele familien forholde sig til d√łden, siger han.

Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg er her på lånt tid

Morten Ankerdal

Han oplever, at d√łden har gjort familiemedlemmerne mere √•bne om f√łlelser. Det kan der v√¶re noget positivt i, siger han.¬†

- Jeg synes, vi er kommet et sted hen, hvor vi kan vise den sårbarhed.  Det minder os om, hvad vi betyder for hinanden. Når vi skæller alt væk, så er det det, livet handler om, siger han.

Indsamlingen til Kn√¶k Cancer har eksisteret i seks √•r og opstod derfor midt i faderens sygdomsforl√łb.

- Derfor har Knæk Cancer været ekstra vigtigt for mig. Det har altid mindet mig om, hvad kræft har gjort ved hele min familie, siger Morten Ankerdal.

Lært at prioritere

Faderens d√łd har √¶ndret Morten Ankerdals liv. Han stoppede op og l√¶rte at prioritere¬†mere.¬†

- Jeg er mere bevidst om, hvad der betyder noget i mit liv. Hvis noget nager mig, så får jeg ryddet ud i det, så jeg lader ikke bare stå til. Det gælder både i forhold til arbejde og relationer, siger han.

Han har tidligere haft rigtig svært ved at sige nej, men det er han blevet bedre til nu. 

- Det er der, jeg ligner min far mest. Problemet er, at man kan komme til at såre de nærmeste, fordi man altid lige skal noget andet, erkender Morten Ankerdal.

Studieværtens liv har ændret sig for altid.

- Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg er her p√• l√•nt tid. Man skal passe p√• med at sige, ‚ÄĚdet g√łr jeg bare n√¶ste √•r‚ÄĚ. Ingen af os ved, hvor l√¶nge vi er her, slutter Morten Ankerdal.

Herunder giver psykolog Laura Rosenvinge Kjersgaard fra Kræftens Bekæmpelse fem råd til at tale om de svære ting:

Sådan taler du om det, der er svært

Tal om samtalen, f√łr du stiller sp√łrgsm√•lene

Det kan være en god idé at sætte ord på, hvorfor noget er svært at tale om, før man stiller de svære spørgsmål. Eksempelvis kan man sige:
- Jeg kan mærke, at jeg har svært ved at tale om, at det pludselig kan gå den forkerte vej, men jeg har brug for, at vi snakker om det. Kan vi finde en måde at gøre det på?
Oftest er det rarest for begge parter at starte med de lidt lettere spørgsmål og derfra tage hul på de mere alvorlige.

Tal om plan A og plan B

Folk har forskelligt udgangspunkt, når de bliver ramt af alvorlig sygdom, og nogen vil opleve, at man giver op, hvis man begynder at tale om eksempelvis døden.
Ved at tale om en plan A og en plan B kan man erkende det håb og eksempelvis sige:
- Plan A er, at du overlever, og den plan bakker jeg 100 procent op om. Men jeg har brug for, at vi også laver en plan B for, hvad vi gør, hvis det ikke går, som vi håber.
Ved at italesætte to planer får man en vej ind til at tale om de svære ting, selvom man er to forskellige steder.

Tal om de sv√¶re ting tidligt i sygdomsforl√łbet

For mange giver det en ro at tale om tanker og bekymringer, før det måske egentligt er aktuelt at handle på.
Det kan handle om bekymringer for en smertefuld død. Det kan også være tanker, der kredser om spørgsmål som: "Hvad skal der ske med vores børn, hvis jeg ikke er her mere?"
Ved at tale om de ting tidligt i sygdomsforløbet og blive afklaret med de spørgsmål, får mange ro til at fokusere på selve sygdomsforløbet.

Sænk forventningerne

Timing er aldrig perfekt. Der er mange, der tænker, at man lige skal overstå en fødselsdag eller et familiearrangement, før man tager snakken. Men ofte kommer der aldrig et perfekt tidspunkt.
Sænk forventninger om, hvordan det skal foregå. Måske opstår samtalen spontant - og måske får I ikke talt om alt det, du gerne ville, første gang I snakker om det. Nogle personer skal have tid til at reflektere yderligere, når det handler om svære emner.

Tilpas samtalen til relationen

Find en måde at tale sammen, som passer til netop jeres relation. 
Har man en tæt relation og taler ofte sammen, kan det virke fint at tage snakken, når man ses. Det kan være under en gåtur, fordi det automatisk giver plads til pauser og til at tale om andre ting på vejen.
Snakker man sjældent sammen, kan det være en idé at starte samtalen på skrift.
Det kan man gøre ved at sende et brev eller en mail om det, man gerne vil tale om. Det giver den anden mulighed for at forberede sig.