Knæk Cancer

Her er de fem ting, der giver kræftlægen håb - og én stor udfordring

Knap 294.000 danskere lever med en kræftdiagnose. Seks ud af ti kræftpatienter overlever i dag kræft i mindst fem år.

Én effektiv kur mod alle kræftsygdomme er ikke lige om hjørnet. Flere tiltag giver dog håb for fremtiden.

Kræft rammer i dag hver tredje dansker, og indtil nu er det ikke lykkedes forskere at finde én effektiv kur mod de mere end 200 forskellige kræftformer, der findes.

Men kommer det i fremtiden?

Både ja og nej.

Hvorfor får vi kræft?

Kroppen består af 50 billioner celler. Når en celle dør, deler en anden celle sig og tager dens plads. Sådan danner vi blandt andet hår, hud, og blod og holder kroppen på toppen.

Kræftceller er normale celler, der er kommet ud af kontrol, eksempelvis  fordi de er blevet påvirket af tobaksrøg, sol og alkohol - eller man bare har været uheldig.

De deler sig uhæmmet og kan blive til svulster, som menneskekroppen ikke selv kan bekæmpe.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Sådan lyder det korte svar fra Mef Nilbert, der er kræftlæge, professor og forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.

- Nogle kræftsygdomme kan vi i dag næsten med sikkerhed sige, at vi kan kurere, mens der ved andre sygdomme stadig er lang vej, siger Mef Nilbert.

Ikke én kur

I hele uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse igen fokus på at knække cancer. Og arbejdet mod det går fremad, selvom én kur ikke er lige om hjørnet, siger Mef Nilbert.

Hun nævner eksempelvis testikelkræft og brystkræft, hvor der i dag er henholdsvis 97 procent og 87 procent sandsynlighed for at overleve.

Det giver håb for, at det kan blive muligt at forbedre overlevelsesmulighederne ved andre kræftformer. Men fordi kræftsygdomme er forskellige, er kuren heller ikke den samme til alle, forklarer forskningschefen.

Eksempelvis kan en patient med brystkræft gennemgå op mod fem forskellige behandlinger.

- Kræft som sygdom vil vi se mere af, når flere bliver ældre. Flere former vil vi kunne kurere, men sandsynligvis ikke alle, siger Mef Nilbert.

Den største udfordring lige nu

Hun peger på særligt tre ting, der er afgørende for, at flere overlever kræft i fremtiden - og måske endda slet ikke bliver ramt:

Forebyggelse, tidlig diagnostik og målrettet behandling.

Knæk Cancer 2019

I hele uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på at knække cancer. 

I ugen løbet af ugen vil der være fokus på kræft i flere af TV 2's programmer. Det hele kulminerer med 'Knæk Cancer'-showet, der sendes klokken 20 lørdag den 26. oktober.

Du kan følge Knæk Cancer på TV 2, TV2.DK, Facebook og Instagram.

Læs, hvordan du kan støtte indsamlingen, her.

- Jeg vil sige, at den største udfordring lige nu er, at overlevelsen ved nogle kræftsygdomme er for dårlig, fordi vi finder dem for sent, siger Mef Nilbert.

Hun tilføjer, at en af løsningerne her kan være at finde og undersøge risikogrupper inden for netop de kræftformer.

Herunder kan du læse forskningschefens fem bud på tiltag og behandlingsformer, der skaber håb på kræftområdet:

Fem ting der giver håb på kræftområdet

  1. Bedre kirurgi

    Sikker, præcis og avanceret kirurgi gør en stor forskel på kræftområdet, fordi kirurgi stadig er den metode, der helbreder flest. 

    - Det kræver koordination, høj faglighed og godt samarbejde mellem de forskellige specialer, siger Mef Nilbert.

    Hun tilføjer, at man i dag kan diagnosticere mere præcist ud fra røntgen- og scanningsbilleder. Og her kommer brugen af computere til eksempelvis at beregne den bedste behandling - såkaldt kunstig intelligens - til at spille en større rolle i fremtiden. 

    Det gør nemlig, at indgrebet kan udføres mere præcis og mindre indgribende - eksempelvis ved tarmkræftpatienter, hvor størstedelen opereres ved kikkertoperation. 

  2. Fremtidens blodprøver

    Øget forskning inden for tidlig diagnostik er afgørende, fordi nye metoder til at finde kræft tidligt er centralt for, at flere skal overleve. 

    Særligt giver en ny metode håb, hvor man kan finde kræftceller i blodet tidligere, end man kan se det på røntgenbilleder, forklarer Mef Nibert.

    Lige nu bliver der talt meget om såkaldt 'Liquid biopsies' (Flydende biopsier, red.). Det betyder, at man fremover formentlig vil kunne stille diagnoser, følge sygdommen og forudsige tilbagefald ved hjælp af blodprøver.

    - Vi har kortlagt så mange kræftceller nu, at vi er der, hvor vi har kortlagt, hvordan en lungekræft eller en blærekræft ser ud. Det giver mulighed for, at vi kan søge målrettet efter de kræftceller, siger Mef Nilbert.

  3. Personlig medicin

    Personlig medicin er skræddersyet til den enkelte patient og er udviklet, så den passer til det enkelte menneskes særlige variation af gener, livsstil og fysiologi.

    Ved personlig medicin er det typerne af kræftcellernes profil, der er afgørende for valget af behandling og ikke, hvor i kroppen kræften er opstået.

    - Det kan være en brystkræftpatient, der har en genfejl, som vi ofte ser ved lungekræft. Her kan man i et klinisk studie afprøve lungekræftbehandlingen til patienten med brystkræft. Det har vi flere gange set gode resultater på, siger Mef Nilbert.

  4. Smertelindring, pleje og omsorg

    Understøttende behandling i løbet af hele kræftforløbet giver bedre livskvalitet og kan være med til at forlænge overlevelsen.

    - Ved at sætte ind her, ved man, at man ofte kan lindre symptomer, så patienten bedre kan klare sin kemo og gennemføre behandling. Det kan for eksempel have stor betydning ved svære kræftformer som lungekræft, siger Mef Nilbert.

  5. Målrettet genoptræning

    Tidlig og målrettet genoptræning giver håb, fordi det får kræftpatienter tilbage til et godt og langt arbejdsliv efter kræft. Her handler det ikke kun om overlevelse, men også om at få patienten godt ud på den anden side af sygdomsforløbet.

    - Kan man kortlægge risikoen for senfølgeskader tidligt i kræftforløbet - og ikke vente på, at de opstår - kan man også sætte målrettet ind, siger Mef Nilbert.

Kilder: Forskningschef Mef Nilbert, Kræftens Bekæmpelse.