Chef holdt sin kræftsygdom hemmelig på jobbet – mange spørger om de skal gøre det samme

16x9
Hver uge ringer kræftsyge ind til Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning, fordi de ikke ved, om de skal fortælle på arbejdet, at de har fået konstateret kræft. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Da Lisbeth Knudsen var chefredaktør på Berlingske, fik hun kræft, blev opereret og fik strålebehandling uden at sige det på sin arbejdsplads.

Danskere, der får en kræftdiagnose, skal ikke blot slås med sygdommen, de skal også tage stilling til et stort dilemma: Skal arbejdspladsen have noget at vide?

Det er et spørgsmål, som hyppigt stilles på Kræftlinjen, der alene sidste år modtog 13.610 henvendelser fra danskerne om forskellige aspekter af sygdommen.

- Mange er i tvivl om, hvad de skal sige på arbejdspladsen, bekræfter socialrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse Mette Lise Pedersen.

Svaret, hun og kollegerne giver, afhænger af de kræftsyges relation til arbejdspladsen.

Kræftlinjen: Åbenhed er ikke den rigtige løsning for alle

Har man et nært forhold til sine kolleger og chef, og er man vant til at tale om private forhold, vil det være naturligt at være åben om sin sygdom.

Og så vil Kræftlinjen anbefale, at man gør netop det.

- Så skal man ikke finde på historier om, hvorfor man er sygemeldt i perioder. Det letter en, at man ikke skal forklare sig hele tiden. Man kan få omsorg, og hænger man med hovedet en dag, vil der typisk være forståelse for det, siger Mette Lise Petersen.

Det var en del af min personlige terapi at lykkes med at komme igennem sygdommen uden at fortælle det til andre end mine allernærmeste

Lisbeth Knudsen

Men der er også nogle, for hvem den bedste løsning er at være privat omkring sin sygdom, understreger Mette Lise Petersen fra Kræftens Bekæmpelse.

- Nogle oplever, at de bevarer mest mulig indflydelse på deres arbejde ved ikke at fortælle om deres sygdom, siger socialrådgiveren.

- Samtidig ønsker de et frirum, hvor alt ikke handler om kræft. Hvor de ikke bliver betragtet som patient, men kan få lov at bevare et normalt arbejdsliv så længe som muligt. Og dermed bevare deres selvopfattelse.

Sådan havde Lisbeth Knudsen det.

Chefredaktør blev behandlet i al hemmelighed

Da hun i 2011 fik brystkræft, valgte hun at holde det hemmeligt for sin arbejdsplads, Berlingske, hvor hun var chefredaktør samt koncernchef for Berlingske Media.

- Det var en del af min personlige terapi at lykkes med at komme igennem sygdommen uden at fortælle det til andre end mine allernærmeste, siger Lisbeth Knudsen, der i dag er tværgående chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og Altinget.dk.

Hun ønskede ikke medlidenhed fra sine kolleger. Det ville bringe hende i en kategori af nogen, man beskytter på en særlig måde, og det havde hun ikke lyst til.

Da Lisbeth Knudsen i 2011 blev opereret og fik strålebehandling for sin kræftsygdom, arbejdede hun samtidig 60-70 timer om ugen.
Da Lisbeth Knudsen i 2011 blev opereret og fik strålebehandling for sin kræftsygdom, arbejdede hun samtidig 60-70 timer om ugen. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Hun indrettede sin behandling, så hun kunne holde den skjult.

I vinterferien blev hun opereret. Mandag efter ferien var hun tilbage og fortsatte, som om intet var hændt.

Efter operationen fulgte 25 strålebehandlinger. Dem planlagde Lisbeth Knudsen i de tidlige morgentimer eller først på aftenen, så det ikke gik ud over arbejdsdagen.

Da operationen var brystbevarende, og hun ikke fik kemo, var der ingen synlige tegn på det, hun gik igennem.

Kollegerne blev meget overraskede

Men Lisbeth Knudsen var meget træt, og hendes hud var vanvittigt øm af strålerne. Fik hun et venskabeligt skub på skulderen, fór hun op i luften, så ondt gjorde det. Men det kunne hun ikke vise.

- Jeg havde lyst til at presse mig selv til ikke at vise træthed eller ændret adfærd. Jeg insisterede på, at det her ikke skulle knække mig, siger hun.

Der var mange, der gerne ville have vist deres støtte til mig, og som ikke fik muligheden. Men det var mit valg

Lisbeth Knudsen

Kollegerne fandt først ud af, at de havde gået op og ned ad en chef, der var alvorligt syg, da hun fire år senere fortalte om det i en biografi.

- De blev meget overraskede og sagde, at det havde vi slet ikke opdaget. Og det var jo også meningen, siger Lisbeth Knudsen.

Ville ønske åbenhed fra egne ansatte

Du er selv chef. Ville du ønske, at dine medarbejdere ville sige det til dig, hvis de fik kræft?

- Det er klart, at hvis nogen, man holder meget af, er syg, vil man gerne have mulighed for at vise sympati og omsorg. Og ikke komme til helt uforvarende at gå for hårdt til vedkommende, som måtte være i en skrøbelig situation. Så jeg ville nok ønske, at de sagde det, men også have respekt for, hvis de gjorde det ligesom mig.

Afstemning

Men Lisbeth Knudsen fortryder ikke sit eget valg af den grund.

- Der var mange, der gerne ville have vist deres støtte til mig, og som ikke fik muligheden. Men det var mit valg.

Hun håber, at Kræftlinjen ”ikke bare giver ét bestemt slags råd”.

- Det er ikke altid det rigtige at søge omsorg og medfølelse, hvis man 24 gange om dagen har mennesker, der kigger på en, som om man er ved at dø, siger hun.

Lederne: Arbejdspladsen skal vide det for at hjælpe

Hos Lederne oplever de også et dilemma hos kræftsyge ansatte, der ikke ved, hvor, hvornår og hvor meget de skal sige.

Ifølge arbejdsmiljøchef Lars Andersen er det en selvfølge, at arbejdspladsen skal have det at vide på et eller andet tidspunkt.

- Det kan godt være, at Lisbeth Knudsen kunne komme igennem det selv, men det tror jeg, at vi er rigtig mange mennesker, som ikke kunne, siger han.

Åbenhed gør det langt nemmere for alle parter at agere

Lars Andersen, miljøchef hos Lederne

Hos Lederne anbefaler de deres medlemmer at involvere den nærmeste chef. Og hvis der er behov for det aftale, at det er en oplysning, chefen får i al fortrolighed.

- Hvis arbejdspladsen ved besked relativt tidligt i forløbet, kan man lave nogle aftaler, så den ansatte kan opretholde sine arbejdsopgaver, så længe vedkommende selv kan overskue det, siger Lars Andersen.

Den kræftsyge vil naturligt ikke have det samme overskud, og der kan arbejdspladsen, såfremt den er blevet involveret, gå ind og tage over og aflaste medarbejderen.

- Åbenhed gør det langt nemmere for alle parter at agere, siger Lars Andersen.