Sliders

16x9

Tilberedning

Lun mælk og fløde til cirka 37 grader. Opløs gæren i den lune mælk og rør sukker og salt i. Bland melet i og ælt, til dejen er blank. Den skal æltes grundigt, cirka 5 minutter i røremaskine. Sæt dejen lunt og lad den hæve i 1 time.

Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse og stik 8 cm cirkler ud med en udstikker eller en stor kop. 12-14 styk i alt. Sæt dejcirklerne på bageplader beklædt med bagepapir, og lad dem hæve i yderligere 1 time.

Pensl bollerne med pisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 190 grader (eller 180 varmluft) i cirka 15 minutter. Pensl gerne igen halvvejs, så de bliver super blanke. Du kan eventuelt drysse med sesam også.

Brug bollerne lune, eller lun dem lige inden servering.

Rør kødet med salt, løg, mel og æg og form kødet til 12-14 små bøffer. Steg dem i olie på en varm pande, til de er gennemstegte.

Flæk chilierne og kassér de fleste af frøene. Skær dem i mindre stykker og rist dem i en smule olie på en varm pande i cirka 1 minut. Kom honning og eddike på, og lad det koge op. Smag til med salt, og servér chilisnasket lunt til dine sliders.

Rør mayonnaise med chili og smag til med lime og salt.

Servér boller og burger med masser af grønt fyld, og saml selv ved bordet. Servér ketchup, chilisnask og mayo til.

TIP: Lav bacon, ost, blåost, gedeost eller hvad I har lyst til, til disse små sliders.

Af Louisa Lorang
louisalorang.dk