Squashspaghetti med pesto

16x9

Tilberedning

Først tilberedes pestoen. Bemærk, at det er en stor portion, så man har til mange dage. Kom de soltørrede tomater i en foodprocessor eller blender. Hæld mandler, parmesan, hvidløg og olivenolie i og blend indtil man har en ensartet masse og har opnået den rette konsistens.

Snit squashen fint på et mandolinjern og drys squashspaghettien med lidt salt og dråber af olivenolie og citron.

Skær pancettaskiverne i små stykker og steg dem sprøde på en tør pande. Læg den sprøde pancetta over på en tallerken med køkkenrulle.

Anret nu squashspaghettien på pastatallerkner og fordel lidt tomat­mandel pesto over og drys til sidst med den sprødstegte pancetta og servér retten med revet parmesan og et drys frisk kværnet peber.