Det begyndte med et telefonopkald i Sønderjylland og viste sig at gemme på en grim historie om undertrykkelse
Uden for Renate Nielsens vinduer står solceller med forbindelse til tvangsarbejde over 5000 kilometer væk.
Landsbyen Hjolderup i Sønderjylland er blevet omringet af solceller. På en gammel gård i den bevaringsværdige landsby bor Renate Nielsen og Herbert Larsen. De er ikke glade for at få deres udsigt over markerne ødelagt af solceller.
- Vi tænker på den grønne omstilling, men det her er bare vildt, siger Renate Nielsen.
Denne dag i januar 2022 har de også fundet ud af, at solcellerne har en anden skyggeside. Noget tyder nemlig på, at de kan være lavet med tvangsarbejde i Kina.
Renate Nielsen ringer derfor til projektlederen for solcelleparken for at høre, om det er rigtigt, at solcellerne uden for hendes vindue er lavet med tvangsarbejde.
- Nej, svarer projektlederen og forklarer:
- Det er blevet undersøgt gennem FN, og det har man ikke kunnet finde beviser for, siger han
Renate Nielsen sidder ved spisebordet, og hendes mobiltelefon er på medhør. Projektlederen ved ikke, at hans svar bliver optaget. For at være helt sikker spørger hun en ekstra gang:
- Kan I være helt sikre på, at de ikke er blevet brugt til tvangsarbejde? spørger Renate Nielsen
- Man kan ikke forsikre sig mere, end man får nogen uvildige til at kontrollere det. Det er altså nogen, der har sagt ok til at der kommer inspektører fra EU eller internationale fagforeninger ud og kontrollerer, at tingene fungerer ordentligt, forsikrer projektlederen
- Så er jeg rolig igen, siger Renate Nielsen
Det er dog ikke sikkert, at Renate Nielsen kan tage det roligt. For der er noget, som ikke hænger sammen i det, som projektlederen siger til Renate Nielsen.
Ære og respekt for menneskerettigheder
På den anden side af spisebordet sidder tv-vært Morten Spiegelhauer fra TV 2-programmet Operation X, og i spisestuen står to fotografer og en journalist fra redaktionen.
Det er os, som har fortalt Renate Nielsen og Herbert Larsen om den mulige forbindelse mellem tvangsarbejde og solcellerne i deres baghave. Vi har også bedt dem om at ringe til virksomheden bag solcelleparkerne for at spørge om solcellernes oprindelse.
Virksomheden er dansk og hedder European Energy. Sidste år havde European Energy et overskud på 430 millioner kroner på at producere vedvarende energi. Ejeren Knud Erik Andersen er en af Danmarks rigeste personer med en personlig formue på 4,5 milliarder kroner.
På European Energys hjemmeside skriver virksomheden, at den ”ærer og respekterer” menneskerettighederne. Men netop det med menneskerettighederne kan vi ikke helt få til at passe.
Sammen med mediet Danwatch har vi læst internationale rapporter, som beskriver, at solcelleindustrien i Kina er tæt forbundet med den kinesiske stats undertrykkelse af det muslimske mindretal uighurerne.
Det foregår i den vestlige provins Xinjiang, hvor Kina ifølge førende forskere har indført arbejdsprogrammer, som involverer tvangsarbejde. Og i Xinjiang er der fabrikker, som bruger arbejdsprogrammerne, og som producerer materialer til solcelleindustrien.
Vores research viser, at en af verdens største solcelleproducenter Trina Solar har underleverandører i Xinjiang, som bruger arbejdsprogrammerne.
Solcellerne ude foran Renate Nielsens vinduer er netop fra Trina Solar. Der er altså en klar linje til de arbejdsprogrammer, som ifølge internationale rapporter involverer tvangsarbejde.
Det lyder helt forkert. Hvordan kan der foregå tvangsarbejde på underleverandørernes fabrikker i Xinjiang samtidig med at European Energy både ”ærer og respekterer” menneskerettigheder og sørger for, at FN og EU laver uvildige kontroller?
Vi vil finde ud af, hvem der har ret, og den bedste måde er at tage til Xinjiang i Kina.
Invitation til et lukket land
Den kinesiske ambassadør i Danmark var overordentlig sikker i sin sag i marts 2020. Med et broderet billede af det kinesiske landskab i baggrunden var ambassadøren igennem til et interview på TV 2 News. Han fortalte fire gange, at journalister var velkomne til at besøge Xinjiang.
- Døren er til Xinjiang er åben, forsikrede ambassadør Feng Tie.
I dag er vi glade for invitationen, for Xinjiang har været lukket land i mange år.
Det er netop på grund af lukketheden, at spørgsmålet om tvangsarbejde bliver ved med at komme op. Da ambassadøren gav interview til TV 2 News i marts 2020 handlede det om tvangsarbejde i bomuldsproduktionen i Xinjiang.
Debatten nåede sit hidtidige højdepunkt i februar. Flere vestlige regeringer – herunder Danmark – valgte at lave et såkaldt diplomaisk boykot af vinter-OL i Beijing, hvor politikere og diplomater blev væk. USA, som stod i spidsen for boykotten, begrundede den blandt andet med krænkelser af menneskerettigheder i Xinjiang.
De kinesiske myndigheder afviser anklagerne. Folk deltager helt frivilligt i arbejdsprogrammerne, fortæller myndighederne. Højst usædvanligt blev det også et tema på et pressemøde under OL. En talskvinde fra de kinesiske arrangører gik stik imod den Olympiske Komites regler og begyndte at tale om storpolitik.
- Det såkaldte tvangsarbejde i Xinjiang er en bevidst fabrikeret løgn, sagde talskvinde Jiarong Yan
Invitationen til Xinjiang gælder desværre ikke længere, får vi at vide i en mail fra den kinesiske ambassade. Corona-pandemien er årsagen, lyder forklaringen.
Ambassadøren vil ikke stille op til interview, men afviser i et skriftligt svar, at der foregår "internering og undertrykkelse af uighurer i Xinjiang”.
Ligesom European Energys projektleder afviser ambassaden, at der er brugt tvangsarbejde til at producere solcellerne i Hjolderup. Og uden visum kan vi ikke selv tage til Xinjiang og undersøge sagen.
Til gengæld er en af verdens førende eksperter i Xinjiang dansker. Og han vil gerne hjælpe os med at finde ud af, om der er brugt tvangsarbejde solcellerne ude foran Renate Nielsen vinduer.
Det næstbedste sted
Vi møder antropolog Rune Steenberg i Istanbul. Den tyrkiske storby er nemlig det bedste alternativ, når man vil finde ud af, hvad der sker i Xinjiang.
Den oprindelige befolkning i Xinjiang hedder uighurerne.
- Både kulturelt, sprogligt og historisk er Tyrkiet og uighurerne meget tæt forbundne, siger Rune Steenberg og tilføjer, at mange uighurer derfor flygter til Tyrkiet.
Rune Steenberg har boet flere år i Xinjiang, hvor han har lært uighursk og forsket i uighursk kultur. Blandt andet ved at tage til bryllupper og danse de tradisionsrige uighurske danse, som man kan se ham danse på videoen herunder.
Siden 2016 har han og andre vestlige observatører ikke kunnet få adgang til Xinjiang. I stedet har Rune Steenberg interviewet de fleste af de få uighurer, som det er lykkedes at flygte ud af Xinjiang de seneste år.
Han er ikke i tvivl om, at situationen er slem i Xinjiang.
- Det er direkte voldelig statsundertrykkelse, siger Rune Steenberg.
Han vil gerne vise os, hvad undertrykkelsen har af konsekvenser på et børnehjem en times kørsel uden for Istanbul.
Her bor uighurske børn, som er i Tyrkiet alene, fordi deres forældre sidder i kinesiske fangelejre.
En af dem er 14-årige Muhtider Tohti.
Forældre tør ikke kontakte deres børn
Muhtider Tohti smiler genert og viser rundt på værelset, som han deler med fem andre drenge på børnehjemmet. Køjesengene er nydeligt redte. Han kom til Tyrkiet for fire år siden sammen med sine tre søskende.
- Det er fire år siden, vi havde kontakt med min mor. Når vi ringer, er der ingen, som svarer, siger Muhtider Tohti.
- Vi fik at vide, at hun blev anholdt, fordi hun sendte os fire børn til udlandet, og at hun fik en dom på 15 eller 16 års fængsel.
Muhtider Tohti tørrer øjnene og kigger væk.
I alt bor der 38 uighurske børn på børnehjemmet, fortæller læreren Subhinur Ömerjan, som viser os rundt.
Hun forklarer, at børnenes historie typisk er startet med, at familien er flyttet til Tyrkiet, da undertrykkelsen af uighurerne blev slem i Xinjiang. Derefter er forældrene taget tilbage på besøg for at se familie eller måske hente penge, og så har børnene ikke hørt fra forældrene siden.
- Langt de fleste af forældrene ved vi ikke, hvad der er sket med, siger Subhinur Ömerjan.
Hun forklarer, at både forældre og børn undgår kontakt med hinanden, da netop kontakt til udlandet kan være nok til at ryge i fængsel.
Den frygt er – ifølge Rune Steenberg – et billede på, hvad der er galt i Xinjiang. Forældre tør ikke kontakte deres børn af frygt for den kinesiske regering. Det er også regeringen, der opfordrer uighurerne til at deltage i arbejdsprogrammer, hvor der bliver produceret materialer til solceller.
- Man jo forestille sig, hvor voldsomt det pres er, for at få folk til at gå med i de her arbejdsprogrammer, siger Rune Steenberg.
Det er altså de krænkelser af menneskerettighederne, som hverken European Energys projektleder eller den kinesiske regering vil kendes ved.
Forholdene omkring arbejdsprogrammerne og den generelle undertrykkelse af uighurerne er dog velbelyste.
"Frivillige" genopdragelseslejre
I 2017 begyndte uighurer at forsvinde i Xinjiang.
Efter noget tid, blev det klart for omverdenen, at de var blevet taget til lejre, som man kan se på satellitbilledet herover. Den kinesiske regering kaldte dem genopdragelseslejre, hvor man forebyggede muslimsk ekstremisme.
I lejrene lærte uighurerne kinesisk sprog, kultur og værdier, og ifølge de kinesiske myndigheder var det fuldstændigt frivilligt. Talrige lækager og vidneudsagn fra flygtede uighurer, fortæller en væsentlig anden historie.
Billederne herunder stammer fra en af lækagerne. Det er de eneste billeder, der findes inde fra de fungerende interneringslejre.
Her kan man se mænd med hætter over hovederne og håndjern på, soldater med hævede automatvåben og vagter med køller. Ifølge forskere er det sandsynligvis billeder taget af en sikkerhedsøvelse. De giver dog stadig et billede af den måde som fangerne bliver behandlet på, der er markant anderledes end den kinesiske regerings fortælling om lejrene.
De værste vidneudsagn fra lejrene fortæller om overfyldte celler, tortur og udbredt seksuel vold.
Rune Steenberg fortæller, at der har været et problem med ekstremisme i Xinjiang, men den kinesiske regerings reaktion har været fuldstændig uden for proportioner:
- Det ville svare til, at vi efter angrebet på Charlie Hebdo satte ti procent af alle Europas muslimer i lejre, fordi de havde en koran derhjemme, havde hørt en bestemt prædiken eller måske havde talt med nogen fra Tyrkiet. Det er dét som er sket i Xinjiang, fortæller Rune Steenberg.
Minimum en million personer har været interneret i lejre i Xinjiang siden 2017, vurderer førende forskere og menneskerettighedsorganisationer. De informationer som slipper ud af Xinjiang tyder på lejrene er ved at blive afviklet, men mange af dem, som sad i lejrene er overflyttet til regulære fængsler.
Ifølge Rune Steenberg har interneringslejrene sendt et meget klart signal til uighurene. Et signal, der også er meget tydeligt, når den kinesiske regering spørger uighurer, om de vil forlade deres familie og landsby for at deltage i et arbejdsprogram:
- Fra 2017 er alt det, som den kinesiske regering ‘foreslår’ blevet set som en slags ultimatum. ’Enten gør du som vi siger, eller også ryger du i lejr.’ Og det vil sige, at der lige pludselig er langt flere i de her programmer, end der var før, fortæller Rune Steenberg.
Nogle af de uighurer, der arbejder på materialer til solceller i Xinjiang-provinsen har altså kunnet risikere at komme i lejr, hvis de takkede nej til arbejdet.
Vi vil gerne tale med nogen, som ved mere om arbejdsprogrammerne, og der er faktisk en lærer på børnehjemmet, som har en bror i et arbejdsprogram i Xinjiang.
Da man ikke kan have kontakt med sine familiemedlemmer i Xinjiang er den slags information ellers næsten umulig at få, men i det her tilfælde var det kineserne selv, som fortalte åbent om det.
Er denne mand lykkelig?
Ruzi Tohti var en af de uighurer, som forsvandt, da undertrykkelsen af uighurerne tog fart i 2017.
Hans bror - Mehmet Tohti - studerer i Tyrkiet, og engang imellem underviser han på børnehjemmet, hvor vi mødte den 14-årige dreng, Muhtider Tohti. Udover børnehjemmet har de to ingen relation. Da Mehmet Tohtis bror og mor forsvandt i Xinjiang begyndte han at protestere på nettet og efterlyse sin familie fra Tyrkiet.
Kort efter - i december 2019 - dukkede der en engelsksproget artikel op.
Artiklen lå på det kinesiske medie Global Times. Tabloidavisen hører under Kinas kommunistparti og er så nationalistisk, at den er blevet beskrevet som det kinesiske svar på det amerikanske medie Fox News.
Overskriften på artiklen hed: ”Angiveligt "forsvundne" uighurer er fundet og lever helt normale liv - afkræfter rygter.”
Med til artiklen var en video med de uighurer, som nu ikke længere var forsvundet. Mehmet Tohtis bror Ruzi Tohti var den første person i videoen. Her ser man ham ved en symaskine på den skofabrik, han nu arbejder på. I en anden scene sidder han og spiser brød med Mehmet og Ruzis tredje bror i Xinjiang.
Ruzi Tohti fortæller, at han tjener omkring 2500 yuan om måneden. Han fortæller, at Mehmet Tohti skal lade være med at fortælle løgne i Tyrkiet, også fortæller Ruzi Tohti, at han er lykkelig.
Der er en række ting, som ikke giver mening for Mehmet Tohti i videoen med hans bror.
Inden broren forsvandt, havde han sin egen virksomhed, hvor han tjente langt mere end 2500 yuan – hvilket svarer til det samme beløb i danske kroner. Deres familie er velhavende, så hvis han ikke skulle arbejde i sin egen virksomhed, kunne han arbejde i familievirksomheden og stadig tjene mere end 2500 yuan.
Men mest af alt lægger Mehmet Tohti mærke til, hvordan hans bror ser ud. Især når han til sidst i videoen fortæller til kameraet, at han er lykkelig.
- Hans ansigtsudtryk viser, at han er presset til at tale, fortæller Mehmet Tohti.
- Jeg er sikker på at det er tvangsarbejde, fortæller Mehmet Tohti.
Hans bror, Ruzi Tohti, lavede sko på en fabrik. Andre uighurer i arbejdsprogrammerne er på fabrikker, som producerer materialer til solceller.
- Enhver, der laver forretning med virksomheder i Xinjiang, er med til at støtte tvangsarbejde og Kinas undertrykkelse, fortæller Mehmet Tohti.
Er det så Mehmet Tohti eller Global Times, der fortæller sandheden om Ruzi Tohti?
- Burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materiale fra Xinjiang
Hvis man læner som op ad forskningen, så er der ingen tvivl, ifølge Rune Steenberg:
- Jeg tror ikke, der er nogen forskere, der har beskæftiget sig med Xinjiang eller Kina, der har en vestlig videnskabsstandard, og som samtidig understøtter Kinas historie om, hvad der foregår i Xinjiang, siger Rune Steenberg.
En af dem som bestemt ikke støtter Kinas historie om, hvad der foregår i Xinjiang er Laura Murphy, som er professor i moderne slaveri på Sheffield Hallam Universitet i England.
Hun har dokumenteret, at underleverandører til solcellevirksomheden Trina Solar – som har lavet solcellerne i Hjolderup – bruger de kritiserede arbejdsprogrammer i Xinjiang.
- Jeg synes, det er meget simpelt. Virksomheder burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materiale fra Xinjiang, fortæller Laura Murphy.
Det store spørgsmål er, hvorfor European Energy stadig fastholder, at der ikke foregår tvangsarbejde i deres leverandørkæde?
Det gør de dog heller ikke helt, viser det sig, da vi kommer hjem til Danmark.
- Vi må sande, at vi ikke har haft det dybe indblik
European Energys pressechef stiller op til interview i Søborg. Han kender til problemerne i Xinjiang, og han tager afstand til det, der foregår:
- Altså først og fremmest vil jeg gerne melde helt klart ud, at vi selvfølgelig på ingen måde kan acceptere de overtrædelser af menneskerettigheder, der foregår i Xinjiang provinsen, fortæller pressechef i European Energy Thomas Beck Sørensen
Vi spørger ham, om han anerkender risikoen for at solcellerne i Hjolderup kan være produceret med tvangsarbejde.
- Jeg anerkender fuldstændig den risiko, der er for det, siger Thomas Beck Sørensen.
Han forklarer, at Trina Solar får materialerne fra mange leverandører, og de kan ikke spore hvor de forskellige materialer havner henne.
Det var ikke det, som Renate Nielsen fik at vide.
Hvorfor fortæller I, at der er uvildig inspektion på de fabrikker, hvor der er en risiko for der kan være tvangsarbejde?
- Men det er jo også rigtigt, hvad min kollega siger her, at vi har kontrol blandt vores samarbejdspartnere, dem vi har lavet kontrakter med, siger Thomas Beck Sørensen med henvisning til, at der er uvildige inspektører hos Trina Solars fabrikker.
Men det er ikke det, hun spørger om. Hun spørger jo omkring problemerne med tvangsarbejde. Så man får jo det indtryk, at jeres leverandørkæde er helt ren?
- Jeg tror i hvert fald, at det svar, Renate ville få i dag, hvis hun ringede til os, er, at vi må sande, at vi ikke har haft det dybe indblik i de bagerste kæder. Og det skal vi selvfølgelig have, siger Thomas Beck Sørensen
Thomas Beck Sørensen fortæller, at de har taget professor Laura Murphys rapport seriøst:
- Derfor har vi taget en beslutning om, at vi fremadrettet ikke vil samarbejde med nogen, der har faciliteter, der ligger i Xinjiang provinsen. Vi kommer til at sige: Det er jeres opgave at bevise præcis, hvor de her kilder kommer fra, siger Thomas Beck Sørensen.
Gør I jer ikke overvejelser om at trække jer helt ud af Kina og samarbejde med nogle andre lande?
- Jeg tror vores tilgang fra starten af har været, at vi tror mere på, at vi skal lægge et pres på for at få ændret det her, siger Thomas Beck Sørensen og forklarer, at det var en misforståelse, da projektlederen påstod over for Renate Nielsen, at FN og EU laver inspektioner af leverandørernes fabrikker.
Projektlederen fra European Energy hedder Søren Hartz. Han skriver til os, at han ikke var den rigtige til at svare på hendes spørgsmål og, at han burde have henvist hende til andre medarbejdere i European Energy.
På marken ude foran Renate Nielsen og Herbert Larsens vinduer står der stadig solceller, som kan være fremstillet med tvangsarbejde. Det bliver der ikke lavet om på, og det bryder Renate Nielsen og Herbert Larsen sig ikke om:
- Der er da ikke nogen, der skal tvinges til at lave noget arbejde nogen som helst steder, siger Renate Nielsen.
Se hele programmet Operation X: Solcellernes skyggeside her.