'Rita': Her bryder skolelederen Helle ned med stress

Se snigpremieren på afsnit 7 af 'Rita III' på TV 2 Play

Mandag morgen er der nedslået stemning på Islevgaard Skole efter branden i skolens kælderrum, og nyheden om, at Kareem stadig ligger i koma på hospitalet.

Skolelederen Helle (Ellen Hillingsø) trækker imidlertid stemningen yderligere ned under gulvbrædderne, da hun kommer ind i lærerværelset og overbringer en besked fra borgmester Alice Werner (Charlotte Fich):

- Jeg har lige talt med Alice, og beslutningen om at lukke kælderrummet står fast. Det var dét, jeg skulle sige, lyder det fra en trist Helle, som apatisk tager en kop for at hælde kaffe op.

"Jeg har det ikke så godt..."
Men alle skolens problemer har tilsyneladende taget så hårdt på Helle, at hun nu er helt ved siden af sig selv. Hun bliver ved og ved med at hælde kaffe i koppen, til den til sidst falder på gulvet og smadres.

- Jeg har det ikke så godt, siger hun med et tomt udtryk i øjnene foran en chokeret Rita (Mille Dinesen) og Hjørdis (Lise Baastrup), som uden held prøver at komme i kontakt med hende. Se videoklip øverst.

Hvordan det går efter Helles akutte stress-sammenbrud, og om Kareem vågner op efter sin koma, kan du få svaret på i mandagens afsnit af 'Rita'.

Se syvende og næstsidste afsnit af 'Rita III' mandag kl. 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play