Vild med dans

Dansemaskinen kommer rundt i landet - lige her kan du lære de nye 'Vild med dans'-trin

I tre byer kan du finde dansemaskinen og vinde billetter til liveprogrammerne. Men allerede nu kan du øve dig på trinnene.

Har du lyst til at deltage i lodtrækningen om billetter til 'Vild med dans'-liveshows i efteråret og modtage et TV 2 PLAY-abonnement af 3 måneders varighed?

Så glæd dig til, at dansemaskinen kommer rundt i landet, hvor du har muligheden for at prøve den og samtidig være med i konkurrencen.

Udover at deltage i en 'Vild med dans'-battle, kan du også hilse på nogle af de professionelle dansere, der deltager i årets dansekonkurrence. 

Oplev dansemaskinen i tre byer

Det sker i tre af landets byer, og du kan finde dansemaskinen følgende steder: 

  • Bruuns Galleri, Aarhus: Tirsdag den 11. september kl. 15-19
  • Bryggen, Vejle: Onsdag den 12. september kl. 15-19
  • Fields, København: Torsdag den 13. september kl. 15-19

HER KAN DU MØDE DANSERNE

  • Mød Sofie Kruuse og Frederik Nonnemann i Aarhus: Tirsdag, den 11. september fra kl. 16 - 18
  • Mød Asta Björk og Esbern Syhler-Hansen i Vejle: Onsdag, den 12. september fra kl. 16 - 18
  • Mød Mille Funk og Michael Olesen i Fields i København: Torsdag, den 13. september fra kl. 16 - 18

Lær de nye trin lige her

Har du lyst til at lære den dans, som årets 'Vild med dans'-værtinder, Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller, viser frem i årets kampagne-trailer, så har du muligheden lige her. 

Du kan nemlig øve dig i selskab med nogle af de professionelle dansere fra 'Vild med dans' i videoerne herunder.

Der er både en easy (nem) og hard (svær) version af dansen. 

 Se 'Vild med dans' på TV 2 fra fredag den 7. september klokken 20.

Her kan du øve dig på de nye 'Vild med dans'-trin. Video: TV 2 Danmark
Her kan du øve dig på de nye 'Vild med dans'-trin. Video: TV 2 Danmark