Nicolaj Hübbe

16x9

Der blev sagt og skrevet mangt og meget, da TV 2 sidste år havde en ny dommer med på holdet, nemlig kongelig balletmester Nicolai Hübbe. Og I derude kan godt glæde jer til endnu mere ballade, for Hübbe har sagt ja til endnu en sæson som dommer.

Nicolai Hübbe (f. 1967) har trænet ballet, siden han var ti år gammel. Han er uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole og blev udnævnt til solodanser ved Den Kongelige Ballet i 1988.

Han har været balletmester for Den Kongelige Ballet siden 2008 og har danset stort set alt, hvad der kan danses, i det klassiske repertoire.

Som dommer i "Vild med dans" lægger han især vægt på udtryk, holdning, musikalitet og æstetik og ikke mindst danseglæde.