X Factor

Sådan stemmer du i 'X Factor'

Under X Factors Liveshows, kan du være med til bestemme, hvem der skal gå videre til næste program og i sidste ende vinde 'X Factor'!

Det gør du ved at stemme i vores 'X Factor'-app eller via SMS. Det er gratis at stemme i appen og koster 5,- kr. per SMS-stemme.

Til hvert program kan du stemme lige så mange gange, som der er deltagere – dog maximalt én gang på hver deltager.

Sådan stemmer du i X Factor-appen

Først skal du downloade appen fra App Store eller Google Play.

Når du har downloadet appen skal du klikke på fanen ”Stem”, og logge ind med et TV 2 Login.

Det er gratis at oprette et TV 2 Login, og hvis du har et TV 2 PLAY-abonnement, skal du blot bruge samme login-informationer i X Factor-appen.

Når du er logget ind vil du kunne stemme ved at ”swipe” til højre og venstre imellem de forskellige deltagere, og klikke på skærmen, når du har fundet den/de deltager(e), som du ønsker at stemme på.

Har du ikke et TV 2 Login, skal du først oprette dig i appen ved at klikke på ”Opret TV 2 Login”

Sådan opretter du et TV 2 Login i X Factor-appen

For at oprette et TV 2 Login skal vi bruge en række oplysninger om dig. Det drejer sig om følgende:

  • Email (Som skal anvendes når du vil logge ind)

  • Fødselsdato (Så vi kan verificere at du lever op til lovkravet om at være mindst 13 år)

Når du har oprettet et TV 2 Login modtager du en email, hvori der er et bekræftelseslink du skal klikke på.

Når du har klikket på linket kan du logge ind i appen med de oplysninger du brugte da du oprettede TV 2 Login’et.

Hvor mange apps kan jeg stemme i?

Når du logger ind med et TV 2 Login kan du stemme lige så mange gange som der er deltagere – dog maximalt én gang på hver deltager.

Du kan ikke få flere stemmer ved at logge ud og logge ind igen på den samme enhed med det samme TV 2 Login.

Det er dog muligt at bruge det samme TV 2 Login på op til to forskellige enheder under hvert program. På den måde kan I – hvis I er børnefamilie e.l. tillade at flere kan stemme uden at I skal oprette et separat TV 2 Login til hver af børnene.

Sådan stemmer du via SMS

For at stemme via SMS skal du holde øje med de SMS-koder som vises i TV-programmet.

Efter hver deltager har optrådt vises der en unik SMS-kode på to bogstaver, som er gældende for den specifikke deltager. Denne kode sendes til telefonnummeret 1234.

Husk at SMS-stemmer koster 5,- kr. per SMS.