Komiker Anbefaler: Anders Grau

16x9

Anders Grau er den næste komiker i rækken, der anbefaler shows. Han optræder ikke selv live i år under festivalen, men er alligevel drønaktuel med sit onemanshow, Bekymringsfabler, som får TV-premiere på TV 2 Zulu d. 1. september.

 

Djøf med løgn II
Skuespilhuset, Det Røde Rum d. 29. August kl. 19
Musikhuset Aarhus d. 3. September kl. 20
Jeg var ret vild med Per Helges første Djøf med løgn show. Det var lidt smalt, det skal man nok også forberede sig lidt på til dette, ­men hvis man nogensinde havde haft berøring med moderne, og dermed dybt fjollet virksomhedsledelse, så var der mange ting man kunne genkende.
Så det kan man sikkert også her.

 

Zulu Canal Tours ­- Den Korte Radioavis 
Canal Tours, Ved Stranden 28. + 30. August, 1. 2. Og 4. September kl. 18.30
Den Korte Radioavis er ganske enkelt det sjoveste aktualitetssatire jeg har hørt eller set. Og jeg håber og tror Kirsten Birgit kan fortælle mange personlige og lettere chokerende anekdoter om mange af Københavns attraktioner.

 

Comedy Quizzen
Vinterhaven, Huset-KBH, d. 31. August, 1. 2. 3. September kl. 18 (Fri Entre)
Her bliver der god mulighed for at nørde igennem med dansk comedy. Jeg håber på en masse hyggelige historier man har hørt før, lidt for interne komiker-referencer og ny, overraskende comedyviden.