Årets Gallavært er Rasmus Bjerg

Til årets Zulu Comedy Galla kan vi nu afsløre, at vi igen har scoret en fremragende vært. Han er mindst ligeså god som sidste års vært, og det kan have noget at gøre med, at det er den samme vært som sidste år. Rasmus Bjerg, mine damer og herrer. Ingen større eller mindre.

Siden sidste Zulu Comedy Galla har Rasmus Bjerg været på en lang Danmarksturné med sit onemanshow ”Solo”. Det har været en enorm succes med et utal af ekstrashows, trods vi mest ser det som en solid forret til dette års Zulu Comedy Galla.

Vi glæder os til d. 27. august!

Man kan købe billetter til Zulu Comedy Galla lige her

Zulu Comedy Galla bliver sendt på TV 2 Zulu d. 30. august.